Stil op for konfliktretten

LO Stockholm samler underskrifter med krav om sikring af konflikretten inden Lissabontraktaten godkendes

Underskriftsindsamling

LO Stockholm 

Den svenske landsorganisations sektion i Stockholmsområdet har sammen med de lokale LO forbund sat en underskriftsindsamling i gang blandt lønmodtagere i hele landet. Kravet er garantier for konfliktretten, inden Lissabontraktaten godkendes.

Stil op for den svenske model, lyder opfordringen til medlemmerne. Foreløbig har godt 1600 skrevet under på kravet om, at de spørgsmål, som Vaxholmdommen rejser skal være løst, før Sverige godkender traktaten.

– EF-domstolens dom i Vaxholsagen åbner for løndumping og bagbinder fagbevægelsen, ved at fratage dem retten til at konflikte. Domstolen har med sin manglende viden og respektløshed brudt med den enighed om de kollektive aftaler og den svenske model, som alle var enige om inden Sverige blev medlem af EU, hedder det i opfordringen.

Indsamlingen løber frem til efteråret og underskrifterne afleveres til Rigsdagen, når den godkender Lissabontraktaten. (brink)