EU tager magten over den nordiske model, juristerne ved EF-domstolen har den endelige afgørelse over den svenske arbejdsmarkedsmodel, det er ikke demokratisk, sådan lyder nogle af konklusionerne i ny svensk rapport
 |
|
Fæstningen i Vaxholm spillede aldrig en rolle for forsvaret af svensk selvstændighed. Dagens slag i Vaxholm gælder de kollektive overenskomster – Tryk på foto og hent rapporten |
– EF-domstolen kan åbne den dør for løndumping, som ellers var lukket, siger den svenske EU-parlamentariker for Venstrepartiet, Eva-Britt Svensson til LO-Tidningen. Hun mener, at det kan blive konsekvensen, hvis det lettiske firma Laval vinder den såkaldte Vaxholm sag, som EF-domstolen ventes at afgøre til efteråret.
I rapporten fra Venstrepartiet afvises det, at der er hold i påstandene om, at den svenske arbejdsmarkedsmodel er forbenet og ufleksibel.
– Det er der meget lidt belæg for, alligevel trues den svenske model nu af EU og dets domstol, siger Eva-Britt Svensson.
Kommissionen i et minefelt
Arbejdsret ses i EU sammenhæng som en del af socialpolitikken og var i årevis en upåagtet del af EU retten. Men da EU-Kommissionen kom med sit forslag til servicedirektiv eksploderede konflikterne omkring arbejdsret.
– Servicedirektivet var et politisk forslag for at skabe et fælles marked. Men kommissionen begav sig samtidig ind i et minefelt og forsøgte at regulere vilkårene på arbejdsmarkedet. Det sker ikke uden at skabe konflikter og problemer, lyder rapportens vurdering.
Nu nærmer dommens time sig i Vaxholmsagen, og den sag er sætter konflikten mellem EUs fri bevægelighed og traditionen på de nordiske arbejdsmarkeder på spidsen.
– Hvis domstolen følger det lettiske firma og arbejdsgivernes linie (det er den svenske arbejdsgiverorganisation, som betaler firmaets advokatudgifter til sagen red.) så kan det, ifølge rapporten, tvinge Sverige til at indføre lovfæstet mindsteløn eller til at via lovgivning at almengøre de kollektive overenskomster. Begge dele vil undergrave den svenske model med uafhængige parter på arbejdsmarkedet, konkluderer rapporten.
I sidste ende bunder Vaxholm sagen i, at arbejdsgiverne vil have domstolens hjælp til at betale lavere lønninger end der er aftalt i de svenske overenskomster. Den dør har hidtil været lukket, men dommerne i Luxembourg kan åbne den.
I rapporten medgiver man, at den svenske model naturligvis kan ændres. Men spørgsmålet er, om det er jurister ved EF-domstolen der skal have magt til at gøre det, eller om det ikke rettelig burde være de svenske politikere og det svenske folks sag. (brink)