Vaskekonen er tilbage i kælderen – og hun taler polsk. Norske familier er begyndt at bruge illegal arbejdskraft til at tage sig af det beskidte vasketøj.
Østarbejdere risikerer at ende som et fast underbetalt B-hold på arbejdsmarkedet, det viser en ny rapport om polske arbejdere i Oslo.
Kun halvdelen af de polakker, som arbejder i Norge er ansat i legale virksomheder, resten arbejder i en gråzone eller helt illegalt, de er retsløse og underbetalte, viser nye norsk forskning, som advarer mod en permanent opdeling af arbejdsmarkedet i et A og B hold.
Det er det norske Institut for arbejdsliv og velfærdsforskning, Fafo som har lavet et studie af arbejds- og levevilkår blandt polakker i det norske hovedstadsområde.
|
Se også: |
|
Den halvdel af polakkerne, som er endt på solsiden, er alle omfattet af den norske overgangsordning for østarbejderne fra de nye EU-lande. Mens de, der arbejder illegalt eller i en gråzone, især arbejder som ”udstationerede” eller som ”selvstændige”.
Rapporten peger på, at EU’s udstationeringsdirektiv bliver brugt som skalkeskjul for underbetaling og omgåelse af kravene om overenskomstmæssig løn.
Langt de fleste polakker arbejder i bygebranchen, mens kvinderne har fået løsarbejdere i de private husholdninger med rengøring og som vaskekoner.
– De senere år er markedet for sort arbejde øget betydeligt i Norge. Det skyldes velstandsudviklingen i Norge og udvidelsen af EU, som har åbnet for indvandring af billig arbejdskraft, Jon Horgen Friberg, som er en af forfatterne til rapporten.
Der har ellers ikke været tradition for sort arbejde i Norge.
– Men tiderne har ændret sig. Mange har fået så godt råd, at de har skaffet sig privat vaskehjælp. Hus og have skal fikses op og renoveres. Og polakkerne er blandt dem, der står forrest i køen for at sælge deres arbejdskraft, siger han.
De mest sårbare
De illegale arbejdere løber en stor risiko, fordi skattebetaling er adgangsbillet til sundhedsvæsen og social sikring som sygedagpenge.
De illegale har både den dårligste løn og de længste arbejdsdage.
– En illegal vil ende med en lavere nettoløn en en, der har alle papirer i orden og betaler skat. Og for dem, som bliver syge, er løbet kørt, siger Jon Horgen Friberg.
Det er der flere eksempler på i undersøgelsen.
Ønsker lovligt job
Undersøgelsen viser, at de flest polakker ønsker sig et lovligt job. Men samtidig er der tegn på, at den overgangsordning, som skulle beskytte østarbejderne mod udnyttelse, i stedet presser nogen af dem ud i illegalt arbejdet.
Overgangsordningens krav om at der skal fuldtidsarbejde og overenskomstmæssig løn til for at få arbejdstilladelse presser i praksis mobiliteten over i andre ansættelser.
I stedet for at polakker bliver ansat på almindelige vilkår i norske virksomheder, er der en udbredt brug af mere eller mindre fiktiv udstationering, såkaldt selvstændige, løsarbejdere og illegale arbejdere, konstaterer forfatterne.
Kommet for at blive
I den norske debat, har man (ligesom i den danske) ikke tager højde for, at østarbejderne måske agtede at blive. Som i Danmark har man betragter dem som udstationerede trækfugle, der kom og løste en opgave for derefter at rejse hjem. Men det stemmer ikke med virkeligheden blandt de polske arbejdere i Oslo området, som undersøgelsen omfatter.
Både den aktuelle undersøgelse og de officielle data viser, at de polske indvandrere bliver i landet
Udstationeringen fremstår mere som en alternativ (læs billigere) måde at importerer arbejdskraften på. Selvom EU’s udstationeringsdirektiv kræver, at en udstationeret skal have arbejdet for arbejdsgiveren i hjemlandet inden udstationeringen, så var det kun tilfældet for 15 procent, viser undersøgelsen. Det er i modstrid med EU-direktivet, men det illustrerer, at udstationering er en måde at omgå kravene om norske løn- og arbejdsvilkår.
– Vi står over for en udbredt brug af fiktiv udstationering. Mange af de udstationerede betaler ikke skat, har ingen arbejdskontrakt og bliver ikke registreret. Det er i denne gruppe vi finder de værste eksempler på underbetaling og udnyttelse, konkluderer rapporten.
Hvis man ønsker, at de udenlandske arbejdere skal behandles mere ligeværdigt, så er der brug for strengere kontrol med udstationeres vilkår og en håndhævning af udstationeringsreglerne, mener rapportens forfattere. (brink)