Den ny EU-traktat skal til folkeafstemning, ellers snydes borgerne for den grundlæggende diskussion om det fremtidige samarbejde i Europa, mener Fagbevægelsen mod Unionen
 |
|
– Et nej kan skabe en situation, hvor vi kan sikre den danske model mod EU-regulering. Det europæiske samarbejde må grundlæggende respekterer, at arbejdsmarkederne fungerer på mange forskellige måder i de 27 lande, siger Ole Jensen. |
– Spørgsmålet om en folkeafstemning om den ”reformtraktat”, som EU-landene nu er enedes om, er grundlæggende et spørgsmål om demokrati. Argumenterne for ikke at spørge befolkningen, er udtryk for en udemokratisk indstilling, siger Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen.
– Traktaten sætter rammerne for den fremtidige udvikling af politikken både nationalt og i Europa. Det handler om reglerne og rummet for, hvordan beslutningerne skal tages i fremtiden. Det handler om, hvor magten reelt kommer til at ligge. Når man uddeler kasketter til en udenrigsminister og et formandskab, så kommer det til at betyde noget, siger han.
– Når EU reelt får en udenrigsminister, så vil det betyde at han får rollen som EU’s talerør udadtil. Og det er blot ét eksempel på, hvordan reformtraktaten fortsætter og tager et stort spring fremad i den fortsatte politiske integration i EU, siger Ole Jensen.
En million rækker ikke langt
Han medgiver at det er en nyskabelse, at en million borgere skal kunne kræve, at EU-Kommissionen overvejer at komme med et forslag.
– Det findes end ikke i grundloven, men det er en pseudodiskussion. For hvad er den demokratiske ramme for den politiske udvikling, som reformtraktaten sætter? Traktaten tager endnu nogle store skridt på vejen mod at flytte endnu mere kompetence til EU systemet. Det er der brug for en sund diskussion om. Der er brug for den grundlæggende diskussion om, hvilke mål og betingelser, der skal være for det fremtidige arbejde i Europa. Den diskussion havde vi fået, hvis Forfatningen var kommet til afstemning. Og det var den diskussion, der var lagt op til med tænkepausen – men vi fik den aldrig, siger han.
Demokratisk underskud
– Nu står vi med en traktat, der er lig med forfatningen. Den er uden hymne og flag, men indholdet er det samme, forskellen er ens. Derfor er der det samme demokratiske underskud, som der var i Forfatningen. Som bekendt lovede regeringen en afstemning om den og dermed en debat, det forsøger de at snyde os for nu, siger Ole Jensen.
Også når det gælder fagpolitiske spørgsmål og den fremtidige regulering af arbejdsmarkedet, skaber traktaten nøjagtigt samme problemer, som den kuldsejlede Forfatning, mener han.
Ole Jensen advarer mod at nære illusioner om, at en ”eksport” af den danske model til hele EU-systemet løser problemet. På længere sigt kan det føre til en svækkelse af demokratiet i Danmark, vurderer han.
– Lige nu ser vi, hvordan den danske model er ved at blive oversat til en europæisk model, hvor den ”sociale dialog” er i fokus. Men et sådant system vil fører til, at aftaler mellem parterne eller lovgivning i sidste ende skal bygge på EU-retten, med EF-domstolen som overdommer. Det er den melodi, det kører efter, og det kan svække lønmodtagernes demokratiske indflydelse på egne vilkår, siger Ole Jensen.
EU falder ikke sammen med et nej
Hvis Danmark forkaster traktaten ved en folkeafstemning, så betyder det ikke EU’s undergang, mener Ole Jensen.
– Nej’et til Forfatningen betød ikke at EU holdt op med at fungere. Så vi har set, at det sagtens kan lade sig gøre. Et nej ved en dansk folkeafstemning kan bruges til at få formuleret nogle grundlæggende krav til det fremtidige samarbejde, siger han.
– Et nej kan skabe en situation, hvor vi kan sikre den danske model mod EU-regulering. Vi kunne få indført et princip, som garanterede at arbejdsmarkedet skal reguleres efter de nationale traditioner. Det europæiske samarbejde må grundlæggende respekterer, at arbejdsmarkederne fungerer på mange forskellige måder i de 27 lande, siger Ole Jensen.
Uspiselig traktat
– Den ny traktat er ikke et spiseligt bud på, hvordan EU skal regulere fremtidens arbejdsmarked. Problemet ligger skjult i den forstærkede udvikling af EU reguleringen – også på arbejdsmarkedet. Vi ser jo, hvordan der løbende kommer ny EU-lovgivning, som forsøger at skabe ens regler, siger han.
– Vi oplever et vedvarende pres for mere EU-lovgivning. Traktaten trækker ikke en streg i sandet, derfor er den uspiselig for fagbevægelsen. Det handler i bund og grund om vores indflydelse på egen dagligdag, og på vores indflydelse som lønmodtagere. Derfor er det eneste rimelige og demokratiske svar et nej til traktaten, siger Ole Jensen. (brink)