Hvis man vil stoppe servicedirektivet, så er det ikke fra Europaparlamentet man skal forvente hjælp. Selvom der foreløbig er fremsat 43 ændringsforslag til Kommissionens seneste udkast til servicedirektiv, så tyder alt på, at EU-Parlamentet vil godkende det
EU-parlamentets udvalg for det indre marked er i gang med at andenbehandle Kommissionens forslag til servicedirektiv. Det er en betænkning fra udvalget, som danner baggrund for parlamentets stillingtagen senere på året. Med mindre et flertal i parlamentet forkaster det ved den endelige afstemning, så bliver direktivet til virkelighed.
Parlamentet skal tage stilling til det reviderede forslag til direktiv, som Kommissionen og ministerrådet (dvs. medlemslandenes regeringer) er blevet enige om. Denne seneste version er blevet til på baggrund af de ændringsforslag, som Parlamentet vedtog ved dets førstebehandling af direktivet. Parlamentet kan ikke selv stille forslag, kun ændringsforslag til de direktiver, som Kommissionen lægger frem.
20. oktober udløber fristen for ændringsforslag, men reaktionerne fra de politiske grupper i udvalget på de ændringsforslag, som er fremlagt, tyder på at proppen er sat i. Den store konservative gruppe afviser alle ændringsforslag bl.a. fra Socialdemokraterne.
De to grupper stod bag det kompromis, som betød at et stort flertal vedtog direktivet. Begge grupper skal være med, hvis Parlamentet skal rokke ved Kommissionens forslag.
Den socialdemokratiske ordfører på direktivet Evelyn Gebhardt, har stillet en række ændringsforslag, som skal styrke den nationale ret overfor EU-retten. Formålet er at styrke de nationale arbejdsmarkedssystemer.
Det har især været magtpåliggende for de nordiske socialdemokrater at få styrket ”den nordiske model” overfor EU-retten. Men selvom det kan være vanskeligt at se, hvordan de foreslåede ændringer reelt styrker de nationale love overfor fællesskabsretten, så har det ikke desto mindre fået de konservative i udvalget til at slå hælene i. De afviser på forhånd ethvert ændringsforslag.
Ændringsforslag
På et udvalgsmøde i starten af oktober pegede det socialdemokratiske medlem af udvalget, Bernadette Vergnaud på tre områder, hvor socialdemokraterne vil have ændret direktivet.
– Når det gælder lovgivning på arbejdsmarkedet, så er direktivet blevet dårligere end det kompromis, som parlamentet blev enige om, sagde hun.
Desuden vil socialdemokraterne fastholde en henvisning til Charteret for grundlæggende rettigheder. Og endelig skal spørgsmålet om de sociale serviceydelser fjernes fra direktivet, indtil der er et fælles juridisk grundlag for, hvad man skal forstå ved sociale tjenester.
Jens Peter Bonde fra Junibevægelsen har også stillet en række ændringsforslag. Bl.a. vil han have det gjort klart, at det er medlemslandene selv, som definerer, hvilke sociale ydelser det offentlige vil tilbyde.
Bonde foreslår også, at direktivet skal give medlemslande ret til, at forlange at serviceydelser skal udføres i overensstemmelse med de kollektive overenskomster, som er gældende på området.
”Hvis et medlemsland ønsker det, skal tjenesteydelsen udføres efter de kollektive aftaler, som er gældende i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres, så alle tjenesteydelser udføres under lige vilkår. Der er i dag vidt forskellige løn og arbejdsforhold i de enkelte medlemslande. Det vil skabe løndumping og konkurrenceforvridning med store konflikter til følge, hvis oprindelseslandsprincippet skal gælde løn og arbejdsforhold i medlemslande, hvor der eksisterer kollektive aftaler”, hedder det i begrundelsen for forslaget.
Nej til ændringer
Socialdemokraterne mener ikke, at forslaget er i overensstemmelse med det kompromis, de indgik med de konservative ved førstebehandlingen af direktivet, alligevel er der ikke noget, som tyder på, at det generer forligspartnerne hos de konservative.
Den konservative ordfører Malcom Harbour slog fast, at hans gruppe hverken har eller vil stille ændringsforslag. Han mener ikke, at nogle af de nye ændringsforslag vil blive accepteret.
Den liberale gruppe, hvor Venstre sidder, er tilsyneladende også indstillet på at få direktivet hurtigt igennem. Gruppen har trukket sine egne ændringsforslag, og er ikke umiddelbart indstillet på at acceptere de ændringsforslag, som ligger.
Repræsentanten for det finske formandskab for EU var endnu mere kategorisk:
– Ministerrådet vil ikke acceptere nogle af de nye forslag, da de er af den holdning at direktivet er så klart og neutralt som muligt. Yderligere mener Rådet at Gebhardts ændringsforslag ændrer ved kernen af direktivet, så derfor kan de ikke støtte dem eller andre forslag.
Heller ikke Kommissionens repræsentant kunne støtte ændringsforslagene. Han mente endog, at de nye forslag gør teksten mere uklar. (brink)