Optimisme som hævemiddel

EU-Parlamentets vedtagelse af en betænkning om udstationering af arbejdere får næppe medlemslandene til at sætte alt ind mod underbetaling af fremmed arbejdskraft. Det er godt at parlamentet erkender problemerne, men det forpligter hverken Kommission eller medlemslande til at gøre noget, siger Jens Borking, næstformand i TiB 27.

– Selvfølgelig skal man lægge pres på regeringen for at stoppe svindlen med udstationering. Men jeg syns optimismen har fået en ordentlig gang hævemiddel, hvis man tror at man med betænkningen i hånden kan få EU systemet eller den hjemlige regering til at gribe ind, siger Jens Borking.

Torsdag vedtog EU-parlamentet en betænkning om udstationeringsdirektivet. Det skete efter at EU-kommissionen tidligere har præciseret, hvordan direktivet skal tolkes.

Vedtagelsen viser, at parlamentet er rygende uenigt med kommissærerne om, hvordan direktivet egentlig skal tolkes.

Parlamentets betænkning er en kommentar til en meddelelse fra kommissionen tidligere på året, hvor kommissionen, bl.a. på baggrund af afsagte domme ved EF-domstolen fortolker, udstationeringsreglerne.

Her slår kommissionen fast, at medlemslandene på den ene side har pligt til at kontrollere, at direktivet overholdes, det kræver en vis kontrol med virksomhederne, medgiver Kommissionen. Men ”denne kontrol skal dog overholde traktatens artikel 49 og må ikke udgøre uberettigede og uforholdsmæssige begrænsninger for den frie bevægelighed for tjenesteydelser,” hedder det.

Kommissionen sætter klare grænser for, hvilke krav landene må stille til virksomheder der udstationere arbejdskraft.

Man kan ikke forlange fast repræsentant i værtslandet. Der må ikke være krav om forhåndstilladelse til udstationering, dog har landene til at få besked om en udstationering inden arbejdet starter.

Endelig må et land ikke stille bestemte krav til dokumentation for vilkårene, som de udstationerede arbejder under. Det er nok med timesedler og nogle dokumenter, der siger noget om sundheds- og sikkerhedsforholdene på arbejdspladsen, mener Kommissionen.

Går for vidt

Parlamentet mener, at Kommissionen går alt for vidt i sin fortolkning, og stiller krav om at direktivets hensigt om at beskytte udenlandske arbejdstagere mod underbetaling nu tages alvorligt. De konstaterer at der i ly af udstationering svindles og underbetales i hele EU. Derfor opfordrer de kommissionen til at få medlemslande til at sikre, at direktivet bliver overholdt.

Betænkningen kræver nogen af de skærpede kontrolforanstaltninger, som kommissionen ellers mener, er i strid med direktivet.

Det danske medlem af parlamentet Ole Christensen (S) har arbejdet for at få de særlige nordiske problemer ind i teksten. Det er lykkedes, og parlamentet foreslår, at fagbevægelsen skal have adgang til oplysningerne om udstationeringer.

Positivt modtaget

Byggefagenes Samvirke i København tager godt imod parlamentets udspil.

– Vedtagelsen vil gøre det langt nemmere for fagforeningerne at afsløre fupfirmaer og samtidig bekæmpe underbetaling og dårlige arbejdsforhold for østarbejderne.  Byggefagenes Samvirke opfordrer nu regeringen til at tage hurtige initiativer, som kan virkeliggøre EU-Parlamentets beslutning, samt i øvrigt til at tage initiativer, der kan sikre ‘den danske model’, hedder det i en udtalelse fra Samvirket.

– Men det er at springe for let hen over, at betænkningen jo mig bekendt ikke forpligter hverken EU kommissionen eller de enkelte nationale parlamenter. Den kan ‘blot’ øge muligheden for, at der bliver sat fokus på de mange problemer med den store uklarhed omkring udstationering, siger Jens Borking.

– Selvfølgelig skal man lægge pres på regeringen for at stoppe svindlen med udstationering. Men jeg syns optimismen har fået en ordentlig gang hævemiddel, hvis man tror at man med betænkningen i hånden kan få EU systemet eller den hjemlige regering til at gribe ind, siger han.

– Der er grund til at være realistisk, det er glædeligt, at problemet nu er formuleret. Og der er mange gode ting i betænkningen, som på længere sigt kan give forbedringer, men samtidig er den fuld af vendinger som, at det ”ville være hensigtsmæssigt” osv. Det har ingen konkret betydning nu, siger han.

Parlamentet stiller ikke krav om at få et nyt og skærpet direktiv til at imødegå misbruget.

– Jeg synes man skulle stille krav om konkret opstramning af udstationeringsdirektivet med langt større rettigheder til faglige organisationer og nationale myndigheder bl.a. kontrol og sanktioner. Det skulle være strafbart, hvis man udstationerer arbejdskraft under de i værtslandet gennemsnitlige og normale løn og arbejdsvilkår f.eks. Uklarheden betyder jo, at det i sidste ende hverken er kommission eller parlament, der afgør hvad direktivet kan bruges til. EF-domstolen får det sidste ord, og det er næppe til fordel for fagbevægelsen, siger Jens Borking.

I sidste ende er det kun et massivt folkeligt pres, som kan tvinge regeringen til at styrke kontrollen, mener han.

– Kun et folkeligt pres tvinge den nuværende regering til at skærpe kontrollen og til at give fagbevægelsen ret til at kontrollere brugen af udenlandsk arbejdskraft. Politiet og Told og Skat skal pålægges at kontrollere arbejdspladser med udenlandsk arbejdskraft, på linie med kontrol af danske virksomheders. Er der ansættelsesbeviser, er firmaet registreret i hjemlandet, betaler de skat hjemme eller her osv., siger Jens Borking. (brink)