60 timers arbejdsuge som EU norm

EU lande slås om arbejdstid – Danmark klar til at støtte hvad som helst

Tirsdag 7. nov. diskuterer EU-landenes beskæftigelsesministre endnu engang arbejdstidsdirektiv. Det finske formandskab forsøger at få et forslag til nyt direktiv igennem, men ifølge Net-redaktionen er der langt fra enighed.

Ministermødet har kun det ene punkt på dagsordenen. Finnerne forsøger at skabe enighed om en maksimal arbejdstid i EU landene, og har spillet ud med et forslag om, at 60 timers arbejdsuge beregnet som gennemsnit over et helt år skal være tilladt i EU. Det gældende direktiv har en max. arbejdstid på 48 timer om ugen, målt som et gennemsnit over fire måneder.

Men den britiske regering og en række nye EU-lande mener, at den maksimale arbejdstid skal op på mindst 65 timer om ugen. En række andre lande vil fastholde arbejdstiden på 48 timer om ugen.

Endelig er landene uenige om, det stadig skal være muligt at stå uden for direktivet. Den såkaldte opt-out mulighed, som findes i dag betyder at en lønmodtager kan fraskrive sig retten til en begrænset arbejdstid.

Det finske formandskab foreslår at opt-out muligheden skal bestå, så et land fortsat kan stå uden for reglerne, men så får de ikke mulighed for frit at fastsætte den ugentlige arbejdstid. Den må maksimalt være 60 timer om ugen og målt over tre måneder.

Til gengæld er landene tilsyneladende enige om at indføre et helt nyt arbejdsbegreb – inaktiv rådighedstid, der ikke tæller med som arbejdstid.

Men den fornyelse regner landene med at have løst problemet med tilkaldevagter, som oprindelige udløste blæsten om direktivet.

Problemet opstod, efter EF-domstolen to gange har slået fast, at vagter på for eksempel sygehuse tæller med som arbejdstid, selv om personalet kun var i beredskab og klar til at arbejde, hvis der var behov.

Hvad som helst

Beskæftigelsesministeren fik på fredagens møde i Folketingets Europaudvalg støtte fra Dansk Folkeparti og dermed flertal for at tage til forhandlingerne med et mandat, der går ud på at støtte ethvert forslag, som der kan skabes enighed om.

Den samlede fagbevægelse har i høringssvar kritiseret direktivforslaget.

LO mener, at direktivforslaget er et skridt i den forkerte retning, og peger på, at en nydefinering af rådighedstid bør være en sag for de kollektive overenskomster og ikke en sag for et EU direktiv.

LO er betænkelig ved muligheden for at udskyde afvikling af kompenserende hviletid i op til 72 timer, da en sådan forringelse af arbejdstidsreglerne vil kunne medføre, at lønmodtagere får endog meget lange arbejdsperioder uden hvil.

LO tager skarp afstand fra forslaget om, at referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal kunne udvides til 12 måneder ved lov

Efter LO’s opfattelse burde direktivforslaget indeholde en udfasning af ”opt out’en” frem for blot en mindre indskrænkning heraf. Det er således uacceptabelt, at det fortsat er muligt at have en ugentlig arbejdstid på 65 timer på det europæiske arbejdsmarked, og LO tager det for givet, at ”opt out’en” heller ikke vil blive udnyttet i Danmark fremover, hedder det i høringssvaret.

Konkurrence på dårligste vilkår

– Vedtages forslaget, som det er fremlagt af det Finske formandskab, vil firmaer fra Østeuropa helt lovligt kunne lade håndværkere og andre arbejde 60 timer om ugen til rekordlave lønninger. Derved opretholdes konkurrencen på dårligste arbejdstagerrettigheder i EU, siger SF’s EU-ordfører Anne Grete Holmsgaard.

– Regeringen og DF lægger op til at engelske firmaer skal kunne snuppe ordrer fra danske firmaer, fordi de kan konkurrerede på pris, da de nærmest aldrig skal betale for overarbejde. – Og dernæst skal danske lønmodtagere, i konkurrencens navn, konfronteres med arbejdsgiverkrav om længere arbejdsdage og længere arbejdstid, siger hun.

– SF forslår, at regeringen sadler om og bakker op om krav fra bl.a. Frankrig, Sverige og Belgien om helt at fjerne opt-out muligheden og dermed sikre et retfærdigt og socialt forsvarligt arbejdsmarked i Europa, siger Anne Grete Holmsgaard. (brink)