Endnu et forhandlingssammenbrud om EU arbejdstidsdirektiv
Arbejdstidsdirektivet har været på EU’s dagsorden i flere år nu, uden at medlemslandene har kunnet enes om en revision. Tirsdag d. 7. november forsøgte beskæftigelsesministrene sig igen i Bruxelles – uden held.
Direktivet skulle for længst have været planmæssigt revideret, men det er en række domme fra EF-domstolen, som har sat landene under pres for at nå frem til et nyt direktiv. Dommene slår fast at f.eks, lægers rådighedsvagter skal betragtes som almindelig arbejdstid.
Men selvom det finske formandskab lagde op til at forlænge den tilladte arbejdstid til 60 timer om ugen mod den nuværende grænse på 48 timer, så var det ikke fleksibelt nok. En række lande, med Storbritannien i spidsen, vil have ret til at lade arbejdskraften knokle endnu længere. Samtidig afviser de at sætte en slutdato for den såkaldte opt-out mulighed, som i praksis betyder, at lønmodtagere i nogle EU-lande kan arbejdet uden at være beskyttet af direktivets max. arbejdstider.
Beskæftigelsesminsteren var inden mødet i Ministerrådet klar til at støtte 60 timers ugen, men er i øvrigt klar til at støtte ethvert kompromis, som kan slutte sagen. Det havde han mandat fra Dansk Folkeparti til.
Udfordring for fagbevægelsen
Arbejdsretsekspert og medlem af Europa-parlamentet for Folkevægelsen, Ole Krarup advarer mod det finske forslag.
– Hvis EU gennemfører en tilladelse af 60 timers arbejdsuge, vil det åbne for en voldsom underminering af danske aftaler og regler om arbejdstiden. Man skal være utrolig naiv, hvis man tror, at det kun vil blive brugt i forbindelse med rådighedsvagter og hviletidsbestemmelser blandt for eksempel læger og brandmænd, siger han.
– Lønmodtagere vil i de lande, som benytter sig af reglen, blive presset til at arbejde længere. Og vi vil opleve en rå udnyttelse af fattige mennesker i lande med høj arbejdsløshed. Det er en meget farlig vej, som rummer betydelige udfordringer til fagbevægelsen, siger Ole Krarup
Siciliansk pres
Efter sammenbruddet truer EU-Kommissionen med at trække 23 af landene for EF-domstolen, fordi de ikke overholder direktivet, skriver Net-redaktionen.
Alle 23 lande og heriblandt Danmark bryder ifølge Kommissionen de nuværende regler og kan dermed få sager ved EF-domstolen.
– Vi vil nu se nøjere på situationen og se, hvad vi gør herefter, sagde EU-kommissær Vladimir Spidla efter sammenbruddet i Bruxelles.
– Men det er jo ren revolver-politik, og en ren straffeekspedition fra Kommissionen. Hvis de ønsker en juridisk afklaring, så skal de selvfølgelig anlægge en prøvesag mod et af landene, siger Ole Krarup. (brink)
