Rapport fra demonstrationen i Strasbourg mod Servicedirektivet
Af Jens Borking, næstformand i TIB afd. 27 København
 |
Mørket var allerede faldet på, da vi startede fra Malernes fagforening. 23 folk fra forskellige fagforeninger i Byggefagene. Retningen var Strasbourg i Frankrig knap 1100 km. mod syd.
”Rejseføreren” Frank fra malerne og de 2 chauffører klarede opgaven upåklageligt.
Vi var ret spændte på, om vi ville møde en lille frysende flok nede i hjertet af EU som protesterede mod det planlagte ”servicedirektiv.” Eller ville vil blive mange?
Mens hjulene summede og vi åd os igennem de mange kilometer fik vi lige vendt hva’ fanden det omfattende direktiv ville betyde. Målet er at alle serviceydelser skal kunne leveres i hele EU uden hensyn til regler i det ”værtsland” hvor ydelsen leveres. På almindeligt dansk ville det f.eks betyde, at en polsk tømrermester skal kunne tage sine egne folk med til Danmark f.eks. og så skal han blot overholde reglerne i Polen ”oprindelseslandet”. Ingen krav om at følge danske overenskomster osv.
Der er tale om det mest omfattende forsøg på en superliberalisering af en meget stor del af alle økonomiske aktiviteter. Man regner med at 60 til 70 % af alle økonomiske aktiviteter i EU falder ind under ”serviceydelser.”
Frit slag for de store firmaer og selvfølgelig også de små, hvis de kan være med og en markant forringelse for organiserede lønarbejderes forsøg på at fastholde de nationale forbedringer der måtte være nået i de enkelte EU-lande.
Der er virkelig en grund til at LO i Berlin, London, Helsinki, Stokholm og Storkøbenhavn stod bag protestdemonstrationen.
Tre hovedkrav var formuleret:
1. Respekt for det enkelte lands måde at indrette sig på.
2. Udvikling af faglige og sociale rettigheder med udgangspunkt i stærkeste fællesnævner og kollektive aftaler på arbejdsmarkedet
3. Minimumsbestemmelser indenfor miljø/arbejdsmiljø og beskæftigelse, som det enkelte land kan forbedre uden risiko for at blive underkendt af EU’s politiske organer.
Vi fik sovet lidt i bussen og var fremme ved 9- tiden om morgenen. Havde fået lidt morgenmad inden og gik så rundt i Strasbourg. Stødte på en række grupper af lønarbejdere organiserede i forskellige fagforeninger. Bannere, hatte og bluser med forskellige forkortelser på. CGT, CFDT, IG Metal, osv. Gik ind og fik en pils på et lokalt værtshus, men stadig uden en klar fornemmelse af om vi var de sidste dages hellige. Demoen skulle starte kl. 12 og så gå ad en lang rute, der skulle ende i passende afstand fra EU-parlamentet. Parlamentarikerne var sikret mod at komme til at se protesterne. Sikkert af hensyn til det demokratiske underskud. Det skulle nødigt blive mindre, vil jeg tro.
Nå vi nærmede os startstedet og så blev der trangt! Stillads Tommy og Blik Alex var blevet væk for os, så vi stod midt i en enorm flod af mennesker (bredere end Åboulevarden) og ventede i næsten 2 timer. Der kom folk fra IG-Metal-Tyskland, belgiske næringsog nydelsesmiddelarbejdere,
Offentligt ansatte fra Østrig, bygningsarbejdere fra Frankrig, polske kolleger, fagligt organiserede ungarere, nordmænd, svenskere, masser af forskellige faggrupper fra Italien, gule og grønne blå og røde bølger af folk i hver deres faglige organisations veste, hatte bannere og udstyrsstykker. Balloner i alle regnbuens farver og en lille udstoppet vildsvinegris på et højt stativ m. båthorn der blev trykket på af de smukkeste belgiske kvinder fra resturationsbranchen. Vi stod også i lang tid sammen med havnearbejdere fra Antwerpen, som jo netop med succes for anden gang har fået stoppet EU’s havnedirektiv, der ellers skulle have sikret rederne, at søfolk kunne tvinges til at losse og laste i stedet for havnearbejdere. De var ret stolte og jeg fik en smuk rød halsklud med deres logo på.
Da vi endelig kom i gang gik vi så i et par timer i den flod af mennesker ud til endestationen.
På det tidspunkt var der allerede titusinder på vej væk, hjem til busser osv og da vi så endelig pakkede vores fagforeningsfaner og bannere sammen og troede det var ved at ebbe ud, så tog strømmen af mennesker yderligere til. Kæmpe blokke i orange fra det franske forbund CFTD
(Socialisterne) og bagefter kom der igen enorme mængder af CGT folk. Vi bevægede os mod hovedbanegården og en enkelt forfriskning eller to og opgav at se slutningen på demonstrationen, men var enige om at der måtte have været langt over 100.000 mennesker. Vi kunne have fyldt Christiansborg Slotsplads rigtig mange gange.
Vi havde på vejen hørt, at der var udarbejdet et ”kompromis” mellem de meget EU begejstrede konservative og de ret begejstrede” socialister ” i EU parlamentet hvor kravet om ”oprindelseslandsprincippet var fjernet, og det er selvfølgelig en sejr for modstanden, men inden vi bliver for begejstrede er der noget der tyder på at nu står der bare intet hvilke regler man skal følge, og bliver der en strid i et land på arbejdsmarkedet, så bliver det op til EF-domstolen at afgøre, hvordan de afdæmpede nyliberale servicedirektiv skal fortolkes.
Min holdning er fortsat, at det direktiv skulle forkastes. Lønarbejdere har ikke brug for mere nyliberal politik. Vi skal ikke konkurrere med hinanden om hvem der vil udføre arbejde på dårligst mulige vilkår. De nye direktiv går i den retning, de kan bare ikke gå så hurtigt som eliten havde ønsket sig.
Det fik vi en meget tydelig fornemmelse af at der var rigtig mange der var enige med os om og det er ikke tilfældigt at medierne har brug for en vild underdrivelse (25.000) af hvor mange der protesterede sammen med den lille flok fra Byggefagenes Samvirke i Kbh. Journalisterne har enten været derhjemme, de har kun mødt bagtroppen eller de er bare ikke helt pålidelige?