Kommissionens ny version af Servicedirektivet skaber hverken større klarhed, eller sikkerhed for den danske arbejdsmarkedsmodel, vurderer Kenneth Haar, NyAgenda.
Kommissionens forslag til Servicedirektiv lægger sig tæt op af de ændringsforslag som EU-Parlamentet har vedtaget. Men der er al mulig grund til at fagbevægelsen kridter skoene og sætter ind nu, hvis de værste skader skal forhindres, mener Kenneth Haar fra tænketanken NyAgenda.
Kommissionens forslag er ellers blevet modtaget med armene oppe, både i EU parlamentet og hos den europæiske faglige sammenslutning. Forslaget respekterer tilsyneladende det kompromis, som et flertal i EU-Parlamentet vedtog i februar.
Generalsekretæren for Euro-LO John Monks glæder sig over, at Kommissionen har levet op til sit løfte og holdt sig til kompromiset, men siger dog:
– Ved en første gennemlæsning er der nogle ændringer, der virker upræcise, forvekslende og ufuldstændige. Vi vil derfor bede Ministerrådet vurdere disse ting nøje.
Også 3F’s EU-konsulent Lars Lyngse mener, at Kommissionen har valgt at imødekomme samtlige Europa-Parlamentets ændringsforslag.
– Specielt på punkterne vedrørende oprindelseslandsprincippet og de arbejdsretlige regler er Kommissionen på fuldt tilbagetog, så umiddelbart ser det ud som en positiv udvikling, dog med det forbehold, at vi i første omgang kun har haft mulighed for en hurtig skimning af den foreløbige tekst, siger han til 3F’s Nyhedsbrev.
Domstolen får det sidste ord
Kennth Haar mener ikke, at Kommissionens nye version fremmer klarheden over, hvad Servicedirektivet kommer til at betyde:
– Forslaget er blevet kritiseret fra dag et for at være dårligt skrevet. Det er umuligt at se konsekvenserne af reglerne, og det er ikke blevet bedre med det sidste forslag. Derfor er det nødvendigt at tage forbehold og sige, at ”de mulige konsekvenser kan blive.” Det betyder, at det i sidste ende bliver op til EF-Domstolen at fortolke de uklare paragraffer, siger han.
Alvorlige knaster tilbage for fagbevægelsen
– Jeg forstår ikke, hvorfor de faglige kritikere stikker piben ind nu. Jeg kan ikke forstå, at de nu mener, at de har fået indrømmelser på deres kritik af Servicedirektivet. Der er nogle alvorlige knaster tilbage, siger Kenneth Haar.
– Det er rigtigt, at der i direktivet står, at det ikke får indvirkning på landenes arbejdsret. Servicedirektivet beordrer ikke den danske model nedlagt. Men direktivet undergraver de forskellige muligheder fagbevægelsen har for at forsvare overenskomstsystemet, siger han.
Kenneth Haar mener, at medlemslandenes mulighed for at kontrollere udenlandske virksomheder, som leverer tjenesteydelser, bliver stærkt forringet med direktivet.
– Direktivet fastslår at myndighederne ikke må kræve en erklæring fra dem, som køber tjenester af virksomheder fra andre medlemslande. Det læser jeg, som om der er frit slag. Der er ingen mulighed for at kræve en registrering af de udenlandske virksomheder, siger han.
– I dag skal de udenlandske firmaer melde sig hos told og skat. Det er et håndtag, som kunne blive vigtig for fagbevægelsen, hvis presset vokser. Men den mulighed forsvinder, det er et krystalklart forbud mod at afkræve besked, når nogen køber tjenesteydelser fra firmaer fra andre EU lande. Dermed forskertses muligheden for, at myndighederne kan føre tilsyn, siger Kenneth Haar.
Arme og ben virksomheder
En anden knast er muligheden for at holde ”arme og ben” virksomheder i kort snor. Her skaber Kommissionen ny usikkerhed, mener Kenneth Haar.
– Hidtil har man ment, at Udstationeringsdirektivet giver medlemslandene ret til selv at skelne mellem, hvem der er reelt selvstændige og hvem der er lønmodtagere, siger han.
Og selv om Servicedirektivet slår fast, at Udstationeringsdirektivet ikke berøres, så er det ikke helt klart, om retten til selv at skelne stadig gælder, påpeger Kenneth Haar.
– Spørgsmålet berøres 4 – 5 steder i direktivet. F.eks. slås det fast, at medlemslandene ikke må lægge hindringer i vejen for selvstændige, som vil arbejde i et andet EU land. Men betyder det, at myndighederne ikke må vurdere, hvornår de er selvstændige eller lønarbejdere?
– Et andet sted bevæger Kommissionen sig ud i selv at definere forskellen. Men det skal Kommissionen ikke, det har den jo overladt til landene selv ifølge Udstationeringsdirektivet, siger Kenneth Haar.
– Hvis der kommer et stort antal ”arme og ben” selvstændige, så kan det føre til løntrykkeri. De skal hverken svare for overenskomst, arbejdstid eller arbejdsmiljøregler, siger han.
Skærpet tone
Det er ikke alle områder, hvor Kommissionen blot har skrevet parlamentets kompromis af:
– De har skærpet tonen, når det gælder de offentlige ydelser. Direktivet forbyder landene at stille en række krav til offentlige ydelser. Når det gælder vand og energi, har landene så lov til at prisfastsætte ydelserne? Det kan direktivet spænde ben for. Det angriber også princippet om, at f.eks. vandforsyningen skal ”hvile i sig selv.” Men igen er der indføjet så mange uklarheder og undtagelser, at det i sidste ende bliver domstolen, der skal rede det ud, siger Kenneth Haar.
EU har i udbudsdirektiverne detaljerede regler for, hvad der skal i udbud.
– Men der har hidtil ikke været begrænsninger i de krav, landene kunne stille til dem, der skal levere. Det ændres med Servicedirektivet. Nu begrænses mulighederne for at stille krav bl.a. på ældreområde, siger han.
Efter hans vurdering er ældreområdet med inde under direktivets regler, som det ligger nu:
– Der er udlicitering og ”fritvalgsordninger” på ældreområdet – der er konkurrence. Direktivet giver nu andre lande et værktøj til at afvise regler, som vi ønsker, skal gælde for f.eks. ældreplejen i Danmark, siger Kenneth Haar. (brink)
05.04.06