EU-Kommissionen bakker på servicedirektivet men starter offensiv for udstationering og mere liberalisering
Samme dag som Kommissionen offentliggjorde sit reviderede forslag til Servicedirektiv udsendte den en såkaldt meddelelse om udstationeringsdirektivet. Meddelelsen skal klargøre retten til udstationering og minde landene om, at de ikke må sætte ”unødige” begrænsninger i virksomhedernes muligheder for at opererer på tværs af grænserne.
På samme møde indledte Kommissionens en forårsoffensiv mod en række EU lande, som efter Kommissionens opfattelse begrænser den fri bevægelighed for kapitalen og lægger hindringer i vejen for etableringsretten.
”Kommissionen fremmer jobskabelse i servicesektoren: udstationering af arbejdstagere – hurtigere og mindre bureaukratisk,” lyder den glade overskrift fra Bruxelles. Kommissionen har tydeligvis ikke tænkt sig at lade sig nøje med et udvandet Servicedirektiv.
Derfor den 12 sider lange ”meddelelse” med retningslinier. ”Meddelelsen beskriver en række praktiske vanskeligheder, der er konstateret ved gennemførelsen af direktivet om udstationering af arbejdstagere i EU-landene. Retningslinjerne skal bidrage til at fjerne enhver uklarhed med hensyn til de gældende retlige krav og begrænsninger i EU, når arbejdstagere udstationeres, og forhindre social dumping”, hedder det.
Nøgledirektiv
| Se også: | |||
|
|||
Måske ligger nøglen til mere marked slet ikke i servicedirektivet. Vladimír ¦pidla, EU-kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender m.m. kalder udstationeringsdirektivet for ”et nøgleinstrument – det sikrer den frie udveksling af tjenesteydelser og forhindrer samtidig social dumping.”
– Men for at det kan få fuld virkning, skal EU-landene anvende det efter hensigten. Jeg opfordrer indtrængende EU-landene til at gøre det lettere at levere tjenesteydelser i hele Europa, så de europæiske arbejdstagere kan udnytte alle fordelene ved det indre marked og samtidig være godt beskyttet, siger han.
Kommissionen gør det klart, at medlemslandene på den ene side har pligt til at kontrollere, at direktivet overholdes, det kræver en vis kontrol med virksomhederne, medgiver Kommissionen. Men ”denne kontrol skal dog overholde traktatens artikel 49 og må ikke udgøre uberettigede og uforholdsmæssige begrænsninger for den frie bevægelighed for tjenesteydelser,” forklarer Kommissionen.
Meddelelsen slår fast, at en virksomhed fra et andet EU land ikke behøver at have en fast repræsentant i værtslandet. Et værtsland kan ikke kræve en forudgående tilladelse til at udstationere arbejdstagere, landene har dog ret til at få en forhåndsmeddelelse om en udstationering inden arbejdet starter.
Endelig må et land ikke stille bestemte krav til dokumentation for vilkårene, som de udstationerede arbejder under. Det er nok med timesedler og nogle dokumenter, der siger noget om sundheds- og sikkerhedsforholdene på arbejdspladsen, mener Kommissionen.
Og så lægger Kommissionen op til, at udstationeringsdirektivet skal evalueres inden for det næste år, og hvis der ikke er sket de fremskridt, som kommissærerne efterlyser, så er de klar til at starte sager om traktatbrud mod medlemslande, som ikke lever op til direktivets krav.
Grænsen for liberaliseringer
At Kommissionen er klar til at bruge Domstolen, demonstrerede de samme dag, hvor de sendte en stribe af såkaldt åbningsskrivelser til en række medlemslande. Kommissionen mener, at landene overtræder traktaten ved at begrænse konkurrencen inden for områder som energi og finansielle tjenester. I samme ombæring fik Danmark en åbningsskrivelse om Tipstjenestens spillemonopol. Kommissionen angreb også den måde, Frankrig forsøger at undgå, at udenlandske virksomheder overtager franske virksomheder.
Den franske socialist Benoît Hamon er overbevist om, at tidspunktet for de retlige skridt mod Frankrig og andre lande er velovervejet. Det skal understrege, at nok tabte kommissionen første runde i slaget om det fri marked for tjenester, men kommissionen vender tilbage og forstærker kampen for liberaliseringer og åbne markeder.
– Men det bliver ikke et slag uden modstand. Man må forstå, at liberaliseringerne i Frankrig nu er nået til den yderste grænse af det, folk kan acceptere, siger Benoît Hamon til Net-redaktionen.
Han tror, der bliver et opgør om alt det, som folk forventer af de tjenester, de modtager fra det offentlige.
– Det store slag kan her netop blive om energi, hvor kommissionen nu angriber os, og så hele begrebet tjenester af almen interesse, hvor kommissionen nok også spiller ud, siger Benoît Hamon. (brink)
10.04.06