Norske LO sektioner presser på for norsk veto mod servicedirektivet
| Se også: | |||
|
|||
– Vi forventer at LO lægger pres på regeringen for at nedlægge veto mod at EU’s servicedirektiv skal gælde i Norge. Vi kan ikke se, at det norske samfund har noget som helst at hente ved at indføre direktivet, sådan lyder det i en enstemmig udtalelse fra årsmødet i LO Stavanger.
Udtalelsen lægger sig i forlængelse af LO i Oslo, som har gjort et veto til servicedirektivet til en hovedparole 1. maj.
Når Norge kan nedlægge veto mod servicedirektivet, skyldes det Norges og andre EFTA landes aftale med EU om at gennemføre EU’s regler for det indre marked.
Hidtil har norske regeringer ikke brugt den vetoret, som EØS-aftalen giver de deltagende lande, når EU-lovgivningen om det indre marked skal omsættes til national lov.
EU kommissionens ændrede forslag beroliger ikke LO i Stavanger:
– Efter omfattenden demonstrationer vedtog EU-parlamentet at nedtone sprogbrugen om, at det er reglerne i oprindelseslandet som skal gælde. Men alligevel opretholder de formuleringer som åbner for det omstridte princip. Det giver EF-domstolen myndighed til at afgøre vores fremtid. Historien har vist at EF-domstolen tolker reglerne for at opnå harmonisering i føderalistisk retning, hedder det i udtalelsen.
Årsmødet i LO i Stavanger er af den klare opfattelse, at hvis direktivet bliver vedtaget vil det undergrave lønmodtagernes løn- og arbejdsvilkår i Vesteuropa og Norge. Stop hasardspillet nu, opfordrer LO Stavanger. (brink)
