Bulgarien og Rumænien bliver medlemmer af Unionen til nytår, men Kommissionen vil agere smagsdommere og trækker en endelig godkendelse til oktober
Hvis det står til EU-Kommissionen så vedtager EU topmødet til juni at byde velkommen til to nye medlemslande, men samtidig skal ministerrådet overlade den endelig godkendelse af Bulgarien og Rumænien til Kommissionen selv.
Det blev klart, da Kommissionen tirsdag fremlagde en rapport om de to landes ”fremskridt” mod at opfylde betingelserne for medlemskab. Konklusionen er, at de fleste af de 80.000 siders lovstof, som en tilpasning til det indre marked kræver, er gennemført, men at der stadig er problemer på en række områder. Derfor skal regeringerne i de to lande strenge sig an, og præsentere planer, som kan overbevise kommissærerne om, at der både er vilje og vej til at løse bl.a. korruptions- og kriminalitetsproblemer. Ingen forventer i fuldt alvor, at problemerne kan løses sommeren over.
For Rumænien drejer det sig om tre områder: Veterinærsikkerhed, landbrug samt manglende it-systemer til koordination af momsindbetalinger.
Bulgarien afkræves en ‘omgående indsats’ mod mafiavirksomhed, hvidvaskning af penge, og korruption. Desuden er der kritik af landets veterinære sikkerhed og kontrollen med EU’s landbrugsstøtte.
Dansk Folkeparti har foreslået, at optagelsen af de to lande udskydes til 2008. 17 lande har allerede ratificeret aftalerne med Bulgarien og Rumænien.
Overgangsordninger
I den netop forlængede østaftale har forligspartierne allerede taget højde for de to landes medlemskab. Arbejdskraften fra Rumænien og Bulgarien skal behandles efter samme recept, som de otte andre østeuropæiske lande, som blev medlem i 2004. Det betyder, at de skal have arbejdstilladelse og aflønnes efter, ”sædvanlige vilkår” i erhvervet. Bulgarske og rumænske virksomheder har på lige fod med virksomheder fra andre EU lande mulighed for at sælge ydelser i Danmark og bruge arbejdskraft, som blot skal behandles efter udstationeringsdirektivets regler.
Tyskland og Østrig har sikret sig en ekstra nødbremse i forhold til udstationeringdirektivet. De kan i overgangsperioden begrænse bulgarske og rumænske virksomheders muligheder for at arbejde i landene inden for bestemte brancher. Tyskland kan sætte prop i udstationeringen inden for bygge- og anlæg og inden for rengøring.
Østrig har forbeholdt sig retten til at stoppe udstationering inden for en vifte af områder, som ud over de tyske forbehold også gælder servicevirksomhed i forbindelse med gartneri, stenhuggeri, sundhedspleje i hjemmet og detektivbureauer.
Den rumænske mindsteløn var i 2005 tre kroner og 88 øre i timen, mens de lavest lønnede bulgarer er sikret en lovfæstet timeløn på 3,50 kr.
De to nye medlemslande bliver de fattigste i Unionen. Bulgariens bruttonationalprodukt pr. indbygger var i 2005 på 21.000 kr., men Rumæniens BNP var 25.500 kr. eller knap en tiendedel af det danske BNP på 286.000 kr. (brink)