Servicedirektivet blev modtaget med åbne arme, men hvor er garantierne for den ”nordiske model”?
Bent Bentsen var glad, Dansk Metals EU chef var glad, LO’s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger var endda meget glad, da EU’s erhvervsministre nåede til politisk enighed om forslaget til Servicedirektiv.
Den konservative minister forsikrede straks efter ministerrådsmødet, at han i et tæt samarbejde med den svenske regering havde sikret, at ”den nordiske model” på arbejdsmarkedet ikke blev undergravet af servicedirektivet, som det ligger nu.
Vi har trods flere forespørgsler i Erhvervsministeriet ikke endnu fået klarhed over, hvad det er for ændringer, som erhvervsministeren har fået igennem under forhandlingerne om direktivet. Men vi fortsætter forsøget på at få belyst, hvordan det mere præcist gik til, at Bent Bentsen forhindrede en direktivtekst, som kunne have undergravet den nordiske arbejdsmarkedsmodel.
Ministerens budskab gik rent ind hos medierne, som i dagene efter gentog, at faren for social dumping fra virksomheder fra andre EU lande, nu var drevet over. De er velkomne, men det skal ske på danske overenskomster, lød det glade budskab bl.a. i DR nyhederne.
Reddet på papiret
Men spørgsmålet er om der er belæg for den skråsikre udlægning.
– Det er rigtigt, at på papiret er ”modellen” sikret. I den forstand, at ingen kan komme rendende med direktivet og kræve overenskomster underkendt, eller underkende fagbevægelsens kampmidler. Men akilleshælen ligger på kontrolforanstaltningerne. F.eks. det lodrette forbud mod registrering af tjenesteydere etableret i andre lande, siger Kenneth Haar fra tænketanken NyAgenda.
Han har gransket det nye forslag til direktiv tekst og advarer fagbevægelsen mod konsekvenserne, fordi direktivet forbyder medlemslandene at registrere og stille krav om indsigt i de udenlandske virksomheders aktiviteter.
– Det er svært for mig at forstå, at fagbevægelsen kan gå voldsomt op i Østaftalen, og dernæst glæde sig over servicedirektivet. Men det er tilsyneladende fordi de satser på, at udstationeringsdirektivet kan give mulighed for kontrolforanstaltninger, også i fremtiden. Problemet er at udstationeringsdirektivet er tavst på det spørgsmål, siger Kenneth Haar.
Ingen sikring
– Det er rigtigt, at kompromiset ikke forbyder fagbevægelsen at forsøge at få overenskomster, med de udenlandske virksomheder, som nu kommer til landet i henhold til direktivet. Men der er intet i teksten, som ”sikrer at de arbejder efter danske overenskomster”, sådan som det er blevet udlagt, siger Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen.
– Tværtimod forhindrer direktivet direkte den reelle kontrol med virksomhederne, og den udvider området, hvor vi vil se udenlandske virksomheder forsøge sig med at underbyde danske virksomheder. Deres eneste chance er at konkurrere på lønnen, og det er det vi kommer til at se, siger han.
Direktivet forbyder medlemslandene at kræve servicevirksomhederne registreret, de må ikke stille krav om, at de skal have en adresse i landet og det er også forbudt at forlange, at virksomheden er repræsenteret her.
– Selv om der er mange ord om, at direktivet ikke berører arbejdsmarkedslov og overenskomster, så forbyder det samtidig nogle af de redskaber, som f.eks. har været i brug i østaftalen, siger Ole Jensen.
– Men selv østaftalen har ikke kunnet forhindre, at der foregår masser af løndumping af udenlandsk arbejdskraft. Det er bare at kigge sig om på byggepladserne og på gartnerierne i dag. Det er det reelle billede af situationen når servicedirektivet træder i kraft, siger Ole Jensen.
Et spind af lovgivning
Servicedirektivet står ikke alene, Kommissionen har for nylig nyfortolket udstationeringsdirektivet. En fortolkning som har skabt ny usikkerhed om, hvordan man kan forhindre social dumping og underbetaling af udstationerede arbejdere fra andre EU lande.
I en meddelelse fra Kommissionen løfter de pegefingeren overfor medlemslandene og gør det klart, at der er meget snævre grænser for, hvilke krav, der må stilles til virksomheder, der udstationerer arbejdere. (Se: ”Et skridt tilbage og to frem”)
– Selvom det indre marked tilsyneladende er ”udskudt”, så har Kommissionen gang i en række andre initiativer, som opretholder presset for mere liberalisering og mere konkurrence mellem lønarbejderne, siger Ole Jensen.
Vær på vagt
Lektor i europæiske arbejdsmarkedsforhold ved Købehavns Universitet Søren Kaj Andersen mener, at der er alt mulig grund til at være på vagt.
– I det nye servicedirektiv undgår EU-kommissionen nemlig helt at tage stilling til, hvor langt medlemslandende må gå i deres kontrol af udenlandsk arbejdskraft – før de kommer i konflikt med EU’s grundlæggende principper om fri bevægelighed over grænserne, siger han til Ugebrevet A4.
Professor i EU-ret Jens Kristiansen peger på, at EF-domstolen allerede har sat grænser for landenes mulighed for at kontrollere servicevirksomhederne. Medlemslandende har langt fra frie hænder til at kontrollere løn og arbejdsforhold for de udstationerede lønmodtagere, selv om servicedirektivet ikke længere direkte forbyder det.
– Man har fået en række af de problematiske regler omkring udstationering ud af selve direktivet, men det ændrer ikke ved, at den hidtidige praksis for EF-domstolen fortsat gælder. Medlemsstaterne må ikke have uforholdsmæssige restriktioner for serviceudbydernes frie bevægelighed. Det er i hvert fald sådan, EF-Domstolen fortolker den. Der skal tvingende almene hensyn til, siger Jens Kristiansen til A4. (brink)
