Truer østarbejderne velfærden?

Er misbruget af arbejdere fra de østlandene en direkte eller indirekte trussel mod velfærdssamfund

. – Vi er nød til at sætte Udstationeringsdirektivet under lup, problemerne vil eksploderer, og der er i dag ingen sanktioner mod dem, der omgår reglerne om udstationering, sagde Allan Busk.

Arrangøren havde inviteret tre folketingspolitikere til at diskutere spørgsmålet, men inden gav næstformand i 3F Aalborg, Allan Busk et dystert billede af situationen.

Ser fra hans bord er der ingen tvivl, den udbredte brug af underbetalte kolleger østfra truer både velfærden direkte og indirekte. Omgåelsen af østaftalen og EU’s Udstationeringsdirektiv, sætter overenskomstsystemet under pres og truer velfærden direkte.

– Velfærd er også vores aftalesystem og vores model er under kraftigt pres, og det vil vokse når østaftalen forsvinder, sagde Allan Busk.

Men også indirekte trues velfærden, mente jo mere arbejdet der laves under påberåbelse af udstationeringsdirektivet, jo mere mister vi i de skatteindtægter, som skal finansiere velfærden, sagde Allan Busk.

Den såkaldte østaftale er en overgangsordning, som de alle folketingets partier står bag minus Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Men optagelsesaftalen med de nye EU lande indebærer, at overgangsordningen skal ophæves senest 2009.

– Østaftalen giver mulighed for at folk kommer på ordnede vilkår, men problemer er, at det kun sker i de færreste tilfælde, sagde Allan Busk.

Og problemet vokser, mener de hos 3F i Aalborg, hvor der er to mand konstant beskæftiget med ”østsager”.

– Vi gør hvad vi kan fagligt for at forsøge at skaffe overenskomster, og vi anmelder ulovligheder til myndighederne, men det ender altid med et tiltalefrafald. Myndighederne vil ikke gribe ind, sagde han.

Serveret på sølvfad

Han henviste til en af de større sager, som 3F Aalborg har kørt, hvor det var staten som arbejdsgiver, der tillod misbrug af østarbejdere til at klippe pyntegrønt i Buderupholm Statsskovdistrikt.

Den sag blev leveret til politiet på et sølvfad og fik megen presseomtale.

– Alligevel ender det med, at politiet opgiver at rejse tiltale. Vi har klaget over det til statsadvokaten, men hun afviser klagen – der er ikke noget at komme efter! Så det virker håbløst, sagde Allan Busk.

Samtidig vokser problemet, det er snart overalt, hvor der bliver brugt østarbejdere, sagde Allan Busk.

– Men kan vi undvære dem? Nej, ikke som det ser ud nu. Men de bliver behandlet som dyr, på det grønne område er det f.eks. helt fastlagt at lønnen højst er 30 kr. i timen, sagde han.

EU’s udstationeringsdirektiv udgør et helt særligt problem.

– Direktivet betyder, at man kan arbejde her i tre måneder uden at betale skat, og bare de rejser hjem en dag, så kan de starte en ny tre måneders periode. Men 25 mand i tre måneder, skatten fra det svarer til en årsløn for en pædagog. Så jo, velfærden er truet i Danmark, hvis det her fortsætter, skattegrundlaget forsvinder, sagde Allan Busk.

Han efterlyste et politisk pres, hvis man skal have myndighederne til at gribe ind mod ulovlighederne.

– Politiet vil ikke de her sager, der sker ikke noget før politikerne lægger pres på dem, sagde han.

Jeres forbandede pligt

Jakob Axel Nielsen (forrest) mente, det var fagbevægelsens forbandede pligt, at sikre ordentlige vilkår for østarbejderne, mens Per Clausen, Enhedslisten ser skeptisk til

Den konservative Jakob Axel Nielsen mente, at det var fagbevægelsens ”forbandede pligt at slå ring om de virksomheder, som ikke giver overenskomstmæssig løn eller tilsvarende.

Han er imod østaftalen, fordi den gør forskel på folk

– Hvorfor skal en polak have et helvedes hus for at få arbejde i Danmark mens en finne bare kan arbejde? Men så længe vi har østaftalen, så skal vi sikre at den overholdes, sagde Jakob Axel Nielsen. Han forsikrede at han er tilhænger af et højt lønniveau i Danmark.

– Vi skal ikke konkurrere på løn. Fagbevægelsen har konfliktmuligheder og det respekterer jeg, I skal til at genoptage traditionen og bruge de kampskridt, som fagbevægelsen har haft siden 1899. Østaftalen skjuler et problem, som vi ville have alligevel, aftalen er overflødig i stedet må vi diskutere at bruge de redskaber fagbevægelsen har, sagde han.

Samtidig var han dog skuffet over, at politiet ikke rejste tiltale i sagen om statsskoven.

– Jeg har set beviserne, som 3F skaffede på et sølvfad, der er ingen tvivl om, at det var en overtrædelse. Derfor må politiet opprioriterer det, myndighederne må sætte styrke bag, sagde Jakob Axel Nielsen.

Dyrevelfærd vigtigere end menneskehandel

– Det er fantastisk at høre en konservativ sige, at fagbevægelsen skal bruge sin kampkraft. Det er hykleri, de borgerlige har gjort, hvad de kunne for at svække fagbevægelsen. Der er tværtimod brug for, at man politisk giver fagbevægelsen nye muligheder for at agerer mod det her, sagde Per Clausen, Enhedslisten.

Han fandt det sigende, at politikerne reagerer hurtigere, når det handler om dyrevelfærd, end når det gælder den menneskehandel, som reelt foregår med arbejdere fra de nye EU lande.

– Jeg kan ikke forstå, at det ikke kan løses hurtigt. Enten er lovgivningen ikke god nok, eller også mangler der ressourcer. Det skulle ikke være svært at løse, hvis den politiske vilje var der, sagde han.

– Problemet er ikke, at de gerne vil arbejde i Danmark, problemet er at det udnyttes til at ødelægge løn og arbejdsvilkår. Enhedslisten har sagt, at vi må have klare regler, folk skal have overenskomstforhold eller det der ligner. Det skal lægge en bund for vilkårene, selvom udstationeringsdirektivet begrænser muligheden for at gøre noget effektivt, sagde Per Clausen.

– Når østaftalen forsvinder, er der ingenting, og fagbevægelsen kan ikke håndtere hele EU’s reservearme uden lidt hjælp fra statsmagten, sagde han, og opfordrede til at få vedtaget så præcise regler som muligt, som kan sikre arbejde på lige vilkår, uanset hvor man kommer fra.

Borgerlige burde skamme sig

– I dag er der ingen myndigheder der vil røre en finger, hvis arbejdsgiveren påberåber sig, at folkene er udstationerede. Vi har mange nu, der arbejder på de vilkår, og det er de svageste. Vi skal bruge alle værktøjer for at stoppe det, sagde Bjarne Laustsen.

– De borgerlige skulle skamme sig, når de siger, at fagbevægelsen skal ordne problemet med underbetaling af østarbejdere. Siden regeringen trådte til, har den gjort, hvad den kunne for at trække tænderne ud på fagbevægelsen. Men det er også en samfundsopgave at sikre, at alle der arbejder her i landet har ordentlige vilkår, sagde Bjarne Laustsen.

– Vi kan nå et stykker med faglige skridt, men hele paletten skal i brug, hvis vi skal dæmme op for det unfair pres på arbejdsmarkedet. Østaftalen er et forsøg på at sætte et værn op, men spørgsmålet om illegal arbejdskraft er slet ikke prioriteret. Det går galt, fordi det ikke er politisk prioriteret. Det er jo en helt anden sag, når det gælder et topmøde eller der skal ryddes et hus, så har politiet ubegrænsede ressourcer, men det gælder ikke misbrug af arbejdskraft, sagde han.

Han pegede bl.a. på, at fagbevægelsen skal have ret til at få besked på forhånd, når der kommer udenlandsk arbejdskraft til landet.

Eksplosiv udvikling

Allan Busk advarede politikerne mod blot at vente på, at østaftalen forsvinder:

– I skal ikke slå Jer til tåls med at aftalen forsvinder. Vi er nød til at sætte Udstationeringsdirektivet under lup, problemerne vil eksploderer, og der er i dag ingen sanktioner mod dem, der omgår reglerne om udstationering, sagde han.

– I dag er der ingen myndigheder der vil røre en finger, hvis arbejdsgiveren påberåber sig, at folkene er udstationerede. Vi har mange nu, der arbejder på de vilkår, og det er de svageste. Vi skal bruge alle værktøjer for at stoppe det, sagde Bjarne Laustsen.

Landbruget tegner fremtiden

Udstationeringsdirektivet åbner måske helt nye muligheder for arbejdsgiverne, mente en af deltagerne.

– Kan man forestille sig, at en landmand, som har købt en polsk gård, vil kunne sende folk fra Polen til Danmark og arbejde som udstationerede på hans danske gård men til polske lønninger, spurgte han.

Det kunne Allan Busk bekræfte, 3F kender et tilfælde hvor en polsk arbejder har været ”udstationeret” til skovarbejde i Danmark i tre år. Han er ”udsendt” fra en gård, som et dansk godsejer-konsortium har i Polen.

– For at være udstationeret skal man jo efter reglerne lave det samme arbejde i hjemlandet. Jeg har besøgt gården og bad dem vise mig skoven, der var ingen skov – der var ikke et træ på den gård, sagde Allan Busk. (brink)