Selvom EU-kommissionen og den halve verden står i kø for at overtage den danske flexicurity model med de hurtige fyringer og de ”relativt høje” dagpenge, så kan de godt glemme alt om at lave en hurtig kopi. Det ville kræve, at de også gennemlevede 100 års dansk klassekamp
Nu var der ikke nogen der direkte tog ordet ”klassekamp” i sin mund ved den åbne høring, som Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg holdt i denne uge om EU og Arbejdsret.
Høringen skulle gøre udvalgsmedlemmerne klogere på, hvad de skal mene om et debatudspil fra EU-kommissionen om arbejdsret. I den såkaldte grønbog, rejser kommissionen en stribe spørgsmål om, hvordan et mere fleksibelt arbejdsmarked kan bidrage til at styrke konkurrencekraften.
Og Kommissionen er åbenlyst forelsket i den danske ”flexicurity model, som et redskab, der kan bane vejen for reformer af det europæiske arbejdsmarked.
Men de indkaldte eksperter var enige om, at den danske model ikke er eksportabel.
Professor Jesper Due, Københavns Universitet gjorde det klart, at udlandets forestillinger om, at vi har indførte den danske model bevidst er uden hold i virkeligheden.
– Mest af alt kan man vel se det som et resultat af magtbalancen mellem parterne. Arbejdsgiverne har haft styrke til at forhindre, at de timelønnede faglærte og ufaglærte arbejdere fik en større sikkerhed i ansættelsen. Til gengæld har de faglige organisationer haft styrke til i et samspil med fortrinsvis socialdemokratisk ledede regeringer at få udviklet et dagpengesystem og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der har kompenseret for arbejdsgivernes lette adgang til at hyre og fyre, sagde han.
Omdrejningspunktet for den danske model er aftalesystemet, og det tillidsforhold der er udviklet mellem parterne.
– Det har dybe rødder og er et resultat af 100 års udvikling på arbejdsmarkedet, fastslog Jesper Due.
Mangel på parter
Og netop manglen på parter er kendetegnende for store dele af arbejdsmarkedet i EU. Det er en af hovedforhindringerne for LO’s planer om en supplerende EU arbejdsret, som LO konsulent Per Klok redegjorde for på høringen.
– Vores forslag skal ses som et forsøg på, at få flexicurity på EU plan, men det kræver selvfølgelig at alle andre er med, det arbejder vi med, sagde han.
Han efterlyste mere håndfaste udspil fra EU end blot et debatoplæg:
– Måske kommer grønbogen nu for at skjule, at der ikke sker en skid. Når det gælder EU og arbejdsmarkedet så det det indre marked med havnedirektiv, servicedirektiv og Vaxholmsag det handler om, hvorfor er den sociale dimension endt i et dødvande, spurgte Per Klok.
– Hvis fagbevægelsen – mod forventning – taber Vaxholmsagen på gulvet, så er der ikke meget flexicurity tilbage. Så bliver der ballade, sagde Per Klok.
Han kritiserede debatoplægget for kun at fokusere på individuelle rettigheder.
– Når kommissionen ikke ser på kollektive overenskomster i grønbogen, så hopper kæden af for LO’s vedkommende. Det er udmærket at ville forny Lissabonprocessen med flexicurity, men det kan ikke eksporteres, det kræver stærke parter, sagde han.
LO støtter den såkaldte Lissabonproces.
– Det er udmærket til at få skubbet til vognen, men det er ikke nok. Der er brug for flere minimumsstandarder i EU, sagde Per Klok.
Fordel usikkerheden
Debatoplægget fra Kommissionen beskriver, hvordan der sker en voksende lagdeling på arbejdsmarkedet flere og flere arbejder i usikre job: Som vikarer, i korttidsjob, som og ”arme-ben” enmandsvirksomhed mm. Der er et voksende skel mellem dem i faste job og dem udenfor. Kommissionen mener, at tiden med sikre faste job er endegyldigt forbi, derfor vil den gerne have forslag til, hvordan usikkerheden så at sige kan fordeles på hele arbejdsstyrken. Så de faste kan blive mere fleksible og den voksende skare uden beskyttelse sikres et minimum af tryghed, fremgik det af oplægget kommissionens repræsentant, Armindo Silva.
Dansk jobsikkerhed skraber bunden
– I den danske model ligger vi lavere end de andre lande, når det gælder beskyttelse mod afskedigelse. Men skal de andre lande trækkes ned på vores niveau? Hvis der kommer et direktiv om afskedigelsesregler, så er det mit gæt, at det vil tvinge os op i standard, sagde professor Ruth Nielsen, Handelshøjskolen i sit indlæg på høringen.
– Nogen opfatter det danske system som fremragende flexicurity. Vi har lav beskyttelse mod afskedigelse, vi behandler arbejdere og funktionærer forskelligt. Vi har et meget segmenteret arbejdsmarked, der ligger vi dårligt. Udfordringen for os ligger i at bekæmpe segmenteringen, sagde hun.
Hun mindede om, at EU-kommissionen har advaret om at der også er et kønsaspekt i de delte arbejdsmarked. Kvinderne besætter de fleste deltidsjob og er overrepræsenteret i de usikre job.
– Vi skal passe på, at vi ikke ender med fleksible kvinder og sikre mænd. Der er en reel risiko for, at nogen skummer fløden. Den nemmeste måde at dele arbejdsmarkedet på er mellem ”insiders” og ”outsiders”. Men EU reglerne giver en pligt til ligestilling, og her er der udviklingsmuligheder, sagde Ruth Nielsen. (brink)