Med to faglige dage har EF-domstolen i Luxembourg taget hul på sager, som sætter spørgsmålstegn ved grundlæggende faglige rettigheder
 |
| Fagbevægelsen på anklagebænken i denne uge ved EF-domstolen i Luxembourg |
EF-domstolen holdt bunkebryllup i denne uge, tirsdag startede Vaksholm sagen om en faglig konflikt i Sverige og onsdag var den finske Vikingsag for retten. Begge handler om fagbevægelsens hjerteblod og i begge sager spøger faren for social dumping fra underbetalte arbejdere fra de nye EU lande i Østeuropa.
Udfaldet kan betyde en kriminalisering af fagbevægelsens vigtigste våben, strejke og blokaderetten.
– Det der er på spil kan ikke være mere fundamentalt: Retten til at forsvare vores jobs overfor arbejdsgivernes ret til at gøre hvad de vil for at øge profitten – et Europa for det magtfulde eller et Europa for borgerne, siger David Cockroft, formand for det internationale transportarbejderforbund ITF.
I begge sager skal domstolen tage stilling til om det indre markeds regler står over retten til faglig aktion. I den svenske sag handler det om retten til blokade for at opnå overenskomst med et udenlandsk firma, som arbejder i landet. I Vikingsagen er det spørgsmålet om strejke og blokade er en ulovlig hindring for ”den frie etableringsret.”
Nægter at tro det
Selvom domstolen kun er bedt om en såkaldt foreløbig udtalelse, så har mange af medlemslandene plus Norge benyttet deres mulighed for både at indsende skriftlige indlæg i sagen og muligheden for mundtligt at forelægge sit synspunkt for retten.
15 af medlemslandene forelagde deres synspunkter på Vaksholmsagen for retten tirsdag. 11 af de gamle medlemslande støttede fagbevægelsen mens fire af de nye lande talte for støtte til arbejdsgiverne.
Den danske regering har også i sit skriftlige indlæg støttet retten til faglig aktion.
– Det er reelt den danske model for arbejdsmarkedet som er til prøvelse her, sagde den danske regerings repræsentant i retten.
Formanden for LO, Hans Jensen, er tilfreds med regeringens holdning.
– Det er yderst problematisk, hvis EF-domstolen i den konkrete sag når frem til, at den svenske fagbevægelse ikke kan konflikte for at tegne overenskomst med et lettisk firma. Jeg nægter at tro, at det bliver resultatet. Men der er flere elementer i sagen, og noget gælder helt specielle svenske forhold på arbejdsmarkedet, siger Hans Jensen.
Et eksempel til efterfølgelse
På et pressemøde efter retsmødet var formanden for EFS (euro-lo) John Monks kritisk overfor, at der nu blev stillet spørgsmålstegn ved det svenske system med kollektive aftaler.
– Den nordiske model er et forbillede, som andre burde tag ved lære af. Det er ikke rimeligt, at det fremgangsrige system skal laves om af en dom i EU, sagde han.
Svensk LO’s næstformand Erland Olauson sagde, at domstolen skal tage stilling til, den fri bevægelighed skal sejre over retten til at indgå aftaler og forsvare dem.
– Hvis domstolen siger, at retten til at tage kampskridt strider mod den fri bevægelighed, så er vi i en helt ny situation, hvor den fri bevægelighed over grænserne bliver umulig, sagde han. Og skyndte sig at tilføje, at det ikke ville ske.
Hvad dommerne når frem til ventes først afgjort sidst på året eller i starten af 2008. (brink)