Det er ikke den nordiske model, som diskriminerer fremmede firmaer, tværtimod, Vaxholmsagen handler om at det lettiske firma vil ret til at diskriminerer sine egne arbejdere, mener det svenske fagforbund Byggnads.
I sidste uge var der mundtlig forhandling af Vaxholmsagen, hvor det lettiske firma Laval anklager det svenske bygningsarbejderforbund for at krænke den fri bevægelighed i EU og diskriminerer firmaer fra andre EU lande.
Byggnads gik i sit indlæg for domstolen til frontalt angreb på Lavals hensigter.
– Laval forsøger med denne konflikt at få ret til at diskriminere sine egne ansatte på baggrund af deres hjemsted og nationalitet, sagde Ulf Öberg, som repræsenterede fagforeningen i retten.
Han pegede i indlægget på, at Laval arbejdede med at skaffe lettiske byggefagsarbejdere til det svenske arbejdsmarked, men på betydeligt ringere vilkår end deres svenske kolleger.
– Laval meldte sig hverken ind i den svenske arbejdsgiverforening eller lavede en tiltrædelsesoverenskomst med forbundet. Derfor gennemførte Byggnads blokaden mod firmaet, forklarede Ulf Öberg.
Blokaden endte med at Laval forlod Sverige og byggeriet blev afsluttet af svenske arbejdere, vel at mærke til en løn flere gange højere end det, de lettiske kolleger i virkeligheden fik.
Er konfliktretten beskyttet af traktaten?
|
Se også
|
|||||
Byggnads advokat opsummere sagen i fire punkter, som han mente domstolen skulle tage stilling til:
– Er den svenske arbejdsmarkedsmodel forenelig med EU-retten – eller tvinger udstationeringsdirektivet Sverige til at indføre minimumslønninger og ophæve overenskomster til lov.
– Kan vi beholde en model, som sikrer minimal statslig indblanding i lønfastsættelsen, spurgte han.
– Er retten til at forhandle og indgå kollektive aftaler – og i konfliktsituationer at gribe til kollektive kampskridt – en grundlæggende rettighed, som er beskyttet i EU-retten?
– Er de faglige organisationers udfoldelse af foreningsfrihed en barriere for arbejdsgivernes mulighed for at sælge tjenester?
– For det fjerde må domstolen tage stilling til det underliggende spørgsmål om, hvilken social model som faktisk følger af EU Traktaten. Er det ligelønsprincippet eller er det princippet om lønkonkurrence mellem Europas lønmodtagere som gælder? Giver traktaten udtryk for et arbejdslandsprincip eller tværtimod et oprindelseslandsprincip, når det handler om løn- og overenskomstvilkår? Er det tilpasning opad – mod mere velfærd – eller tværtimod tilpasning nedad – til de laveste lønninger og til de ringeste vilkår. Er det fremtidsudsigterne for Europas arbejdstagere, spurgte Ulf Öberg.
Spørgsmålet er om dommerne vil tage stilling til de principielle spørgsmål som Byggnads rejste i retssalen. De opklarende spørgsmål, som dommerne efterfølgende stillede parterne handlede – ifølge Notats reporter på stedet – mere om konkrete og detaljerede spørgsmål til, hvordan det svenske aftalesystem fungerer end om de principielle argumenter for retten til kollektive kampskridt.
Svenske arbejdsgivere financierer Laval
Det lettiske firma måtte opgive i Sverige og gik konkurs, men de svenske arbejdsgivere har grebet sagen med kyshånd. Det er arbejdsgiverforeningerne som bakker Laval op og financierer dets sagsomkostninger. I en mail til Byggnads tillidsfolk angriber forbundets formand, Hans Tilly de svenske arbejdsgivere for at stå bag retssagen.
– Jeg ved at mange byggefirmaer undrer sig over, at deres organisation kan bruge millioner på at fremme usund konkurrence fra foretagender, som underbetaler sine ansatte og som smyger sig uden om kravene til et ordentligt arbejdsmiljø, skriver han.
Næste skridt i sagen bliver, at EF-domstolens generaladvokat kommer med en tilkendegivelse, hvorefter de 13 dommere som er sat på sagen kommer med en egentlig dom. Det forventes først at ske sidst på året. (brink)