EU tillader kun faglig kamp for lønninger på ”passende niveau”, det må vi slås for at få ændre, mener næstformanden i Transportgruppen i 3F Aalborg, Ole Nors.
Han er en af de få faglige kandidater, som i de sidste uger har rejst landet rundt for at diskutere EU, som kandidat for Folkebevægelsen mod EU.
Naturligt nok er det de faglige spørgsmål, som er i centrum for hans valgkamp.
– Det har undret mig at høre, hvor ens de store partier lyder på møderne. Når de snakker indre marked og om behovet for at handle sammen, så er det aldrig et spørgsmål om, hvad menneskene har brug for. De ser gerne minimumslønninger i EU ud fra en forestilling om, at der så kan bygges oven på. Men det holder jo ikke, siger Ole Nors.
– Selvom alle hylder den danske model på arbejdsmarkedet, så er den alvorligt truet. EF-domstolens række af domme sætter grænser for, hvad fagbevægelsen kan konflikte for. Vi har ikke lov til at konflikte og blokere udenlandske arbejdsgivere, som ikke overholder den fulde overenskomst. Vi kan kun kræve mindstelønninger, siger han.
På traktatfæstet niveau
Problemet er EF-domstolens afgørelser, som både sætter grænser for de enkelte landes lovgivning mod social dumping og forhindrer fagbevægelsen i at forsøge at sikre lige vilkår, mener Ole Nors.
Han hæfter sig ved, at Lissabontraktaten ganske vist anerkender fagbevægelsens ret til at konflikte: – Det skal bare ske i overensstemmelse med EU retten og national praksis og for vilkår på ”passende niveau”. Men passende niveau i EU-sammenhæng, det betyder lovfæstede mindstelønninger. Det har vi ikke i Danmark, så det er endnu et udtryk for manglen for respekt for de enkelte landes arbejdsmarkedssystemer, siger han.
Selvom traktaten ikke er trådt i kraft endnu, så har EF-domstolen alligevel taget udgangspunkt i dens formuleringer, da den dømte de svenske bygningsarbejdere i Vaxholm-sagen.
– Derfor er jeg meget bekymret, truslen mod den danske model vokser hver dag. Senest har vi set, hvordan vikarbureauer tilbyder østarbejdskraft ned til 70 kr. i timen – alt iberegnet. Når der så også skal være fortjeneste til vikarbureauerne, så er vi nede i timelønninger, som er meget fjernt fra danske forhold, siger Ole Nors.
– Det undergraver ikke bare vores aftalesystem, men også velfærdssystemet, hvis udenlandske virksomheder kan komme og udføre arbejde til de lønninger. Derfor kæmper jeg for at få det ændret, så der bliver respekt for vores aftalesystem. Og så vi ikke får et b-hold. Jeg vil ikke godtage minimumslønninger og b-overenskomster. Nogen siger, at det vil løfte niveauet i Østeuropa, men selvom jeg gerne ser det, så skal det ikke ske på bekostning af levevilkårene i Danmark og ved at udhule vores overenskomster, siger Ole Nors.
Samarbejde frem for harmonisering
EU’s tiltagende indblanding på arbejdsmarkedet siden østudvidelsen understreger det generelle problem ved EU, mener Ole Nors.
– Der er brug for respekt for de enkelte landes arbejdsmarkedssystemer. Det som man kalder harmonisering er i virkligheden disharmonisering. Hvad skal man ellers kalde det, når polske kolonnearbejdere pludselig overtager slagteriarbejdernes arbejde et sted i Tyskland. Eller når danske vognmænd opretter skuffeselskaber i udlandet, for at køre udenom danske overenskomster.
– Den slags harmonisering fører til løndumping. I stedet er de brug for et samarbejde mellem selvstændige lande – også uden for EU. Det er ikke godt at 27 lande kapsler sig inde, siger Ole Nors. (brink)