EU-domstolen dømmer igen Tyskland for at diskriminerer udenlandske firmaer, polske kvote må ikke forbeholdes tyske virksomheder
Tyskland er endnu en gang blevet dømt ved EU-domstolen for at lægge hindringer i vejen for den fri bevægelighed. Denne gang handler det om adgangen til de polske arbejdere som udstationeres til at løse entrepriser i Tyskland.
Kvoterne er i dag forbeholdt firmaer tyske firmaer eller udenlandske som har filial i Tyskland. Men det er et klokkeklart brud på den fri bevægelighed, fastslår domstolen.
Siden1990 har Tyskland og Polen haft en aftale, som regulerer antallet udstationeringen af polske arbejdere i Tyskland. Men EU-kommissionen mener, at Tyskland bryder EU-traktaten i sin forvaltning af aftalen. Det er nemlig kun selskaber med bopæl i Tyskland, som må indgå entrepriser med polske underentreprenører.
Det har Kommissionen klaget over siden den i 1996 sendte den første såkaldte åbningsskrivelse om sagen. Men efter et par møder og breve frem og tilbage lå sagen død i syv år. Nu er der endelig faldet dom, som pålægger Tyskland at rette ind. Kvoterne af polske arbejdere skal være tilgængelig for alle virksomheder i Unionen, uanset hvor de har hjemme.
Forstyrrelse af den offentlige orden
Den tyske regering mente ellers at efter syv års tavshed om sagen, måtte man gå ud fra at det var i orden. Men domstolen slår fast at det er kommissionens suveræne ret at beslutte tid og sted, når den vil forfølge traktatbrud.
I sit forsvar for ordningen fremhæver den tyske regering, at det er nødvendigt, at de virksomheder, som indgår kontrakter med polske firmaer om udstationering, har adresse i Tyskland. Ellers er det umuligt at kontrollerer omgåelser og overtrædelser af reglerne. Samtidig peger regeringen på, at det er vanskeligt at inddrive socialforsikringsbidrag fra virksomheder, som ikke har en afdeling i landet.
Men det afviser domstolen. Tyskland gør ikke noget overbevisende argument gældende fastslår domstolen. Og minder om, at der skal meget stærke grunde til at indskrænke den fri bevægelighed. Der skal være tale om en direkte trussel mod den samfundsmæssige orden.
”Hensyn af ren økonomisk karakter og blot praktiske vanskeligheder ved at gennemføre den tysk-polske overenskomst kan under alle omstændigheder ikke begrunde en begrænsning af en grundlæggende frihed, og langt mindre en undtagelse i henhold til artikel 46 EF, som forudsætter, at der foreligger en virkelig og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsmæssig interesse,” hedder det i præmisserne.
Tyskland og Østrig er de to sidste lande, som har opretholdt særlige restriktioner overfor arbejdskraft fra de østlande, som kom i EU i 2004. (brink)
