EU-Kommissionen lægger Lissabonstrategien i graven og præsenterer ny vision for det næste ti-år. Svært at få øje på substansen i afløseren, vurderer Fagbevægelsen mod Unionen
Kommissionen sendte i denne uge et høringsoplæg om en EU-strategi for 2020 i høring. Det skal give EU’s økonomi en lysere fremtid, lød den indledende fanfare, da EU-kommissionen 24. november præsenterede til oplæg til en vision for EU’s økonomi 2020.
Oplægget lægger op til at skrotte den såkaldte Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse, som har været omdrejningspunktet for EU-beskæftigelsespolitik hidtil. Eller som Kommissionen selv formulerer det:
– Den nye strategi skal bygge videre på de resultater, der er opnået med Lissabonstrategien, og samtidig drage de konsekvenser, der kan drages af den.
– Men spørgsmålet er om EU’s beskæftigelsesstrategi ikke har været død i flere år. Og om den overhovedet har været andet end på skrømt, siger Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen.
Oprindeligt var Lissabonstrategien tænkt som en beskæftigelsesstrategi, som skulle danne modvægt til den ensidige liberale styring af økonomien og det indre markeds friheder.
– Det var tidligere kommissionsformand Delores ide om, at EU også skulle tage hensyn til almindelige mennesker og beskæftigelsen. Men man kan diskutere, om medlemslandene kun nikkede ja til Lissabonstrategien på skrømt. Den fik ikke lov at køre længe, siger Ole Jensen.
EU tabte interessen
Efter østudvidelsen i 2004 mistede EU helt interessen for Lissabonstrategien, mener han.
– Man var mere optaget af at få inkluderet det østeuropæiske arbejdsmarked og de sociale fonde, som havde været til rådighed for særlige beskæftigelsesindsatser, blev kanaliseret mod øst. Derfor stoppede døde Lissabonstrategien allerede dengang, siger Ole Jensen.
Lissabonstrategien har været en af EU’s såkaldte bløde reguleringsmekanismer. I stedet for direktiver og forordninger, har strategien været fastlagt gennem fælles målsætninger, som hver enkelt land selv kunne vælge midlerne til at nå frem til.
– Det var et forsøg på at undgå direktiver, og i stedet sætte fyrtårne op på europæisk plan for beskæftigelsesindsatsen. Det var sådan set fornuftigt at man enedes om nogle mål, som hvert land stod frit for at nå på sin egen måde. Det var frivilligt i metoderne og forpligtende på målet, siger Ole Jensen.
I stedet for en egentlig beskæftigelsespolitik så udvandede Lissabonstrategien til en almindelig borgerlig liberal makro-økonomisk retorik, som handlede om bedre betingelser for erhvervslivet og et lydefrit indre marked, mener han.
– Det der er tilbage er en almindelig klassisk borgerlig vækstpolitik med deregulering. Fællesskabet går ikke end og støtter fx områder og fag som bliver særlig ramt. F.eks. er Irland ekstremt hårdt ramt, men der er hverken en strategi eller penge, som kan komme irerne til hjælp, siger Ole Jensen.
Ingen hjælp til de ledige
– Udviklingen af EU’s indre marked, og det fokus der har været på at fjerne enhver barriere for den fri bevægelighed har tværtimod bidraget til den globalisering, hvor der flyttes rundt på arbejdspladser kloden rundt., siger han.
– Som arbejdsløs skal man ikke regne med, at der er hjælp at hente i EU’s beskæftigelsespolitik. Det hjælper ikke dem, der kan se deres jobs blive flyttet til udlandet, sådan som det er sket på f.eks. Lindø-værftet og nu sidst på Dronningborg i Randers. Hvad er de europæiske svar på den udvikling?, siger Ole Jensen.
Kommissionens oplæg til en vision, som skal erstatte Lissabonstrategien er båret af den samme sang, mener han.
– Visionen anviser den samme vej, og taler videre om en ”bedre, klogere og grønnere økonomi”, og et endnu mere effektivt indre marked. Men det erstatter ikke en egentlig beskæftigelsespolitik, siger han.
-. Det er svært at gennemskue substansen, i det kommissionen mener, skal afløse Lissabonstrategien. Det er, som om det kun er lavet, fordi det åbenbart et nødvendigt at nævne beskæftigelsen, som et emne EU tager sig af. Det er ikke fordi vi i FMU efterlyser en fælles EU politik på området, men man bliver træt af at høre om Unionens indsats for de arbejdsløse, siger Ole Jensen. (brink)
