Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) ser nye muligheder, når Lissabon-traktaten træder i kraft og Charteret for grundlæggende rettigheder bliver juridisk bindende. Men med Lissabon-traktaten bliver de faglige rettigheder endegyldigt underlagt indre markeds regler, advarer Fagbevægelsen mod Unionen
EFS hilser vedtagelsen af Lissabon-traktaten velkommen og peget på, at det såkaldte Charter for grundlæggende rettigheder nu er blevet en del af traktaten og dermed juridisk bindende.
Derfor vil EFS sætte fart i en kampagne, som ifølge generalsekretæren, John Monks skal åbne nye døre for sociale rettigheder. Med Chartret i hånden vil den europæiske fagbevægelse bekæmpe den ubalance, som den mener, er opstået efter EF-domstolens afgørelser i Vaxholm-, Viking-, Rüffert- og Luxemburg-sagerne.
Den ny traktat skal efter EFS’ opfattelse bruges til at styrke den sociale dimension. EFS henholder sig til, at der i Lissabon-traktaten tales om EU’s ”sociale markedsøkonomi”, hvor der i den tidligere traktat var tale om en ”åben økonomi”. Den nye formulering kom til efter det franske nej til Lissabon-traktaten, og utvivlsom son en sproglig reaktion på de franske vælgeres frygt for et EU baseret på ren markedsøkonomi med frit spil for ”polske blikkenslagere”.
– Vi insisterer på at dette nye perspektiv (social markedsøkonomi red.) får konkrete udslag i bekæmpelsen af krisen og den voksende arbejdsløshed, hedder det i en udtalelse fra EFS.
Charteret en hund i et spil kegler
Men spørgsmålet om charteret om de grundlæggende rettigheder, har siden det blev vedtaget som en ”højtidelig erklæring” være omstridt. Charteret indeholder ikke nye rettigheder i forhold til dem, som findes i andre internationale konventioner.
Fagbevægelsen mod Unionen har tidligere advaret mod, at ”EU botaniserer i forskellige retssystemer og planter den i egen have.”
I stedet burde EU tilslutte sig de internationale konventioner hos ILO, mener FMU.
‘EF-domstolen har allerede taget forskud på, hvad et bindende charter betyder, påpeger Finn Sørensen, FMU’s arbejdsudvalg.
– I Viking Line dommen henviser dommerne udtrykkeligt til Charterets artikel om retten til at indgå kollektive overenskomster, som begrundelse for at Domstolen har ret til at blande sig i, hvordan vi anvender konfliktretten, siger han.
Artikel 28 i Charteret anerkender retten til evt. at strejke, men slår samtidig fast at det skal ske i overensstemmelse med EU-retten.
– Det har været et problem siden Charteret blev vedtaget. Men nu får det juridisk status som en del af traktaten – og dermed stadfæster Lissabon-traktaten Domstolens afgørelser i de nævnte sager. Det var jo lige netop derfor, man ikke burde have godkendt Lissabon-traktaten uden at dette problem var løst, siger Finn Sørensen.
Social protokol
EFS forsøgte længe at mobiliserer for at få en social protokol knyttet direkte til traktaten. Protokollen skal en gang for alle slå fast, at de faglige rettigheder er overordnet det indre markeds regler – indtil videre uden held. EFS nævner ikke kravet om en social protokol, i sin nye kampagne. Men EFS’ pressechef, Patricia Grillo forsikrer overfor eufagligt.dk, at kravet om en juridisk bindende social protokol stadig er aktuelt.
EFS har tidligere lavet et fuldt færdigt forslag til en protokol, som kan tilføjes EU-traktaten. Protokollen garanterer de faglige rettigheder og slår fast, at i tilfælde af konflikt mellem faglige rettigheder og det indre markeds regler, så har de faglige rettigheder forrang. (brink)
