LO: Danmark skal sige nej til EU-selskab

LO opfordrer politikerne til at sige nej til nyt EU-selskab. – Det undergraver medarbejderindflydelse, mener landsorganisationen.

Det svenske EU-formandskab forsøger her på falderebet af dets formandsperiode at få en beslutning om en ny type EU-selskab vedtaget. Forslaget er på bordet på et ministermøde i starten af december. LO har opfordret partierne i folketinget til at give regeringen mandat til at stemme nej til forslaget og dermed blokerer for en vedtagelse i EU, da forslaget kræver enstemmighed.
Som tidligere omtalt (Nyt EU-selskab truer nordisk model) er fagbevægelsen bekymret over konsekvenserne for medarbejderindflydelsen med den nye konstruktion.

EU vil gøre det nemmere for de små og mellemstore firmaer i det indre markeds hav af nationale regler. Derfor vil EU systemet have de en ny selskabsform, såkaldte SPE-selskaber, som skal være fritaget for besværlige nationale regler, når de krydser grænser i Unionen. 
SPE-selskaber skal kunne oprettes med en grundkapital på 1 euro og skal kunne oprettes i et hvilket som helst EU-land uden hensyn til, hvilket land det reelt har sin virksomhed i. Det skal være muligt både at nyoprette og omdanne bestående firmaer til SPE-selskaber. Der åbnes således op for at danske firmaer kan skifte selskabsform for derefter at flytte ”hovedsædet” til f.eks. Vilnius uagtet at aktiviteten fortsat foregår i Danmark.

På linje med svensk fagbevægelse mener LO at den nye selskabsform truer medarbejderindflydelsen.
– Vi frygter at de danske regler for medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne undergraves med det forslag, der ligger nu, siger advokat i LO, Kirstine Emborg Bünemann.
– Hvis virksomhederne tænker kreativt, kan de lade sig registrerer i et land helt uden regler for medarbejderrepræsentanter. Og så er det de regler, som gælder. Det er først, når man når op på 600 ansatte, at der undtagelser og en mulighed for at starte en forhandling om eventuel repræsentation. Det er pudsigt, når forslaget netop er rettet mod de såkaldt små og mellemstore virksomheder, siger hun.

Selvom det kompromisforslag, som svenskerne nu har lagt frem har, imødekommet noget af kritikken, som bl.a. den svenske fagbevægelse har rejst, så er der stadig et stort gab mellem de gældende regler for bestyrelsesrepræsentanter i Danmark og forslaget.
– Selvom tærsklen for hvornår der skal forhandles er sat lidt ned, så er der langt til den danske ordning med 35 ansatte, siger hun.

Aktiekapital på en euro

Kravet til aktiekapitalen i de nye selskaber er minimum en euro, 7,5 krone. Det er dog op til de enkelte lande at sætte grænsen.
– Vi kan i Danmark sætte kapitalkravet højere, og danske lønmodtagere vil kunne hente pengene i lønmodtagernes garantifond, når et selskab lukker. Alligevel er det uhensigtsmæssigt at åbne op for selskaber med en euro i kapital. Det åbner for en konkurrence mellem landene på kapital og ansvar, hvor lande med de færreste krav kan tiltrække virksomhederne, siger Kirstine Emborg Bünemann.
Folketingets Europaudvalg giver sandsynligvis fredag erhvervsministeren mandat til mødet d. 3. december. (brink)