EU’s nye grundlov vedtaget uden social protokol, som kunne garanterer konfliktrettens forrang for indre markeds regler
Den tjekkiske præsident underskrev modvilligt Lissabontraktaten d. 3. november efter den tjekkiske forfatningsdomstol havde sagt god for traktaten.
Hermed er otte års drama om Lissabontraktaten slut, efter at den først har været forkastet ved tre folkeafstemninger i Frankrig, Holland og Irland. I omkampen i Irland blev den godkendt mens de franske og hollandske vælgere ikke blev spurgt igen.
I slutspillet fik Irland og Tjekkiet en række politiske erklæringer, som rakte fra garantier for at Irland kan beholde deres abortforbud til at de såkaldte Sudetertyskere ikke kan kræve ejendom tilbage i Tjekkiet. Men fagbevægelsens krav om en bindende social protokol med garantier for de faglige rettigheder blev der ikke plads til.
Kravet om en social protokol opstod mens traktaten var under behandling, fordi EF-domstolen med en række domme forbød fagbevægelsen og medlemslandene at kræve lige vilkår, for udstationerede arbejdere. Strejkeretten blev med domstolens afgørelser underlagt det indre markeds regler for fri bevægelighed.
Afgørelserne fik fagbevægelsen over hele Europa til at kræve en juridisk bindende protokol, som en gang for alle slår fast, at de faglige rettigheder er overordnet det indre marked. Det midslykkedes indtil videre, selvom kravet består og den Europæiske Faglige Sammenslutning fortsat kræver et sådant tillæg til EU-grundloven. Spørgsmålet kan juridisk set blive aktuelt, når EU optager nye medlemslande. (brink)
