Fagbevægelsen bliver overhørt af EU-bosserne
Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) har længe presset på for en social protokol og en tilbagerulning af EF-domstolens indgreb i konfliktretten.
Men selvom EFS så at sige er fagbevægelsens officielle – og EU-støttede lobbykontor i Bruxelles – så har EFS svært ved at trænge igennem med sine synspunkter.
Sammen med arbejdsgiverne bliver EFS jævnligt inviteret til højbords med EU-formanden og EU-kommissionen.
Men efter møderne har EU-bosserne ofte glemt, hvad fagbevægelsen har sagt, til stor frustration for EFS generalsekretær, John Monks.
Da han var i audiens i Prag hos det tjekkiske formandskab i januar, blev EFS’ synspunkter på social dumping og krisen redigeret ud af referatet. Gengivelsen var vildledende konstaterede John Monks. (Se: Monks i kødet på formandskabet)
I sidste uge var den gal igen, da arbejdsmarkedets parter fik foretræde for EU-kommissionen på deres ugentlige møde i Bruxelles.
Det var det første møde med Kommissionen om den galoperende krise, og kommissionsformand Barosso lovede at tage parternes synspunkter med til både weekendens haste-topmøde og til det ordinære topmøde i maj, som har beskæftigelse som et fast hovedpunkt.
Men kommissionsformandens sammenfatning af mødet fortiede endnu engang EFS’ synspunkter.
Efter mødet hævdede kommissionen, at parterne var helt enige om, at det indre marked og kommissionens redningspakke var den helt rigtige vej til at håndtere krisen og sikre beskæftigelsen, skriver fackligt.eu.
Ikke et ord om fagbevægelsens kritik af redningsplanen. EFS har forlangt en fordobling af indsatsen.
Domme truer det indre marked
På mødet i kommissionen gjorde EFS det klart, at EF-domstolens domme truer det indre marked, fordi de giver udenlandske virksomheder ret til ikke at respektere kollektive overenskomster, når de udstationere deres egne arbejdere i andre EU lande.
– Selvom EF-domstolen siger den står vagt om den frie bevægelighed, så er dommene i virkeligheden en trussel mod det indre marked. Dommene giver arbejdsgiverne licens til at benytte udstationerede arbejdere til social dumping af de nationale overenskomster. Det slår en kile ind mellem arbejdere og gæstearbejdere, sagde han.
John Monks kritiserede direkte på mødet, at Kommissionen har afvist alle krav om at ændre udstationeringsdirektivet, så det garanterer ligebehandling mellem udstationerede og indenlandsk arbejdskraft.
Han var skuffet over, at problemerne med udstationerede og grundlæggende faglige rettigheder slet ikke er nævnt i Kommissionens nye arbejdsplan.
– De uløste problemer som dommene i bl.a. Lavalsagen rejser, kan fører til en ustabil og farlig situation, sagde John Monks.
Som endnu engang repeterede EFS’ krav om en social protokol som del af en ny EU-traktat. Den sociale protokol skal være juridisk bindende og sikre balancen mellem det indre marked og de faglige rettigheder.
Løfter til Irland
John Monks opfordrede EU’s statsledere til at virkeliggøre den hensigtserklæring, som kort blev formuleret på topmødet i december, hvor EU-toppen diskuterede, hvad Irland havde brug for, for at få et ja ved en ny afstemning om Lissabontraktaten.
Dengang forsikrede regeringscheferne, at ”de lagde stor vægt lønmodtagernes rettigheder, og der var brug for at bekræfte dem”.
Men i stedet for at gengive EFS’ synspunkter valgte kommissionens at opsummere mødet med en kort sammenfatning, hvor det er svært at se, hvad EFS mener. Kommissionen skriver om mødet med parterne, at ”der blev lagt forslag frem om at øge væksten og beskæftigelsen, fremme flexicurity, støtte virksomheder og arbejdstagere under krisen, støtte investeringer og øge købekraften og efterspørgslen, respektere arbejdstagernes fri bevægelighed og kollektive overenskomster, samt garantere at det indre marked fortsat fungerer”. (brink)
