EU’s økonomi skrumper

EU-Kommissionen varsler værste økonomiske nedtur i 50 år

– Den europæiske økonomi er midt i sin dybeste og mest omfattende recession i efterkrigstiden, konstaterer økonomikommissær Joaquín Almunia i forbindelse med en ny økonomisk prognose fra EU-Kommissionen.
Kommissionens prognose er en kraftig nedjustering siden januar, hvor kommissionen forventede, at EU’s økonomi ville skrumpe med to procent i år.
Nu forventer de dobbelt en så kraftig tilbagegang med et fald i bruttonationalproduktet på fire procent. I Danmark falder BNP med 3,3 procent i år, forventer Kommissionen.
Samtidig forventer Kommissionen at arbejdsløsheden vil stige fra syv procent af arbejdsstyrken i 2008 til 9,4 procent i år. Ledigheden vil fortsat stige i 2010, hvor knap 11 procent vil være uden arbejde. Spanien bliver hårdest ramt med en arbejdsløshed på over 20 procent.
Og den dystre udvikling fortsætter næste år, hvor arbejdsløsheden rammer 10,9 procent i EU-blokken. Værst ser det ud i Spanien, hvor 20,5 procent vil stå uden job næste år ifølge Kommissionen. (brink)