– Kommissionen forsøger at bruge 2020-plan til at flytte økonomisk magt fra medlemslandene, advarer Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen
I denne uge præsenterede EU-kommissionen sin 2020-plan, som skal afløse den såkaldte Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse. Lissabonstrategien skulle sikre, at EU blev verdens mest konkurrencedygtige region i år, et forehavende som er åbenbart mislykket. Hovedmålene i den nye plan er de samme som hidtil: Flere skal arbejde i længere tid. Oversat til dansk betyder det væk med efterløn, og kortere dagpengeperiode, sådan som økonomer og vismænd har anbefalet i årevis.
Lissabonstrategiens kuldsejling har givet anledning til at både kommission og den nye præsident for EU i måneder i forskellige sammenhænge har talt for en stærkere overnational styring af økonomien. EU præsident Herman Van Rompuy har talt for en ”økonomisk regering”.
I forslaget til 2020-planen er der ikke noget direkte forslag om, at flytte mere magt til Unionen, her tales der kun om, at Kommissionen skal kunne give offentlige advarsler til lande, som ikke lever op til målsætningerne. Alligevel fortsatte kommissionsformand Barroso med at lufte tanken om at styrke EU’s greb om landenes økonomiske politik på det pressemøde, hvor han præsenterede 2020-planen:
– Tiden er løbet fra, at alle europæiske regeringer fører deres egen økonomiske politik. Vi er nødt til at acceptere, at den øgede økonomiske afhængighed kræver en mere målrettet og sammenhængende indsats på det politiske plan. Det taler klart for en stærkere økonomisk styring i Den Europæiske Union, sagde han.
Let men farligt
Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen advarer mod, at krisen misbruges til at flytte magten over den økonomiske politik fra nationalstaterne til Unionen.
– Det kan se ud som om det er den letteste løsning. Men det er farlig at lade Kommissionen og de EU-kræfter, som vil have en snæver økonomisk union, bruge lejligheden til at tage et stort skridt videre, advarer han.
Han efterlyser reaktioner fra de ledende danske politikere på den diskussion, som har stået på i flere måneder i EU.
– 2020-planen er kun første trin i en tretrinsraket, så det er ikke til at vide, hvor vi ender. Indtil nu har hverken hjemlige politikere eller medier diskuteret, hvad EU-toppen har gang i. Det er en hel grundlæggende diskussion, for spørgsmålet er, om nationalstaten skal være rammen for et samarbejde på EU-plan, eller om den økonomiske politik skal flyttes fra nationalt plan til EU-niveau, siger Ole Jensen.
Småborgerlige fyrtårne
2020-planen skal de kommende måneder forelægges de forskellige fagministre, inden kommissionen regner med at få dem endelig konfirmeret på et topmøde til sommer.
– Det er et debatoplæg, som skal fyldes ud. De foreløbige fyrtårne rager ikke særlig højt op. Måske er der hverken kreativitet eller politisk vilje til mere, og så ender man med sådan nogle små småborgerlige fyrtårne. Planen gavner i hvert fald ikke beskæftigelsen i medlemslandene, og den tager ingen hensyn til de store forskelle der er i de enkelte lande, siger Ole Jensen. (brink)
