I sidste uge fremlagde EU konventets formand Giscard d’Estaing de første forslag til en nye traktat eller forfatning for det udvidede EU.
Traktat eller forfatning? Det er spørgsmålet, næppe var de præsenteret før Junibevægelsens Jens Peter Bonde kunne konkludere, at de 16 paragraffer var grundstenen til en føderal forbundsstat, som ville efterlade landene med mindre magt end USA’s delstater. Modsat forsikrede Henning Christophersen, regeringens mand i konventet, at udkastet ikke ville give den danske regering problemer. Han mener ikke at udspillet ændrer magtfordelingen mellem EU og medlemslandene.
De 16 paragraffer handler om de værdier, Unionen skal baseres på, og hvilke mål den skal stræbe efter.
Kun første halvleg
Endelig beskriver paragrafferne, hvordan kompetencen skal være mellem EU og medlemslandene. I Paragraf 9. slås det fast, at Unionens ret går forud for medlemslandenes ret, der hvor EU har fået overdraget kompetencen. Og udkastet lægger op til, at EU skal have kompetence på flere områder, det gælder arbejdsmarkedet, social- og sundhedsområdet og det retspolitiske område. Der kommer også EU kompetence når det gælder energi. Alle områder der har en såkaldt delt kompetence mellem landene og Unionen. Udkastet slår fast, at ”Når Unionen ikke har udøvet eller ophører med at udøve sin kompetence på et område med delt kompetence, kan medlemslandene udøve deres.”
Men der en anden halvleg i vente, inden man kan aflæse, hvor meget magt den nye Union skal have. Traktaten er delt i to, hvor anden del skal præcisere hvert eneste område og fastslå, hvor kompetencen ligger. Netop det lægger Folketingets repræsentant i Konventet, Henrik Dam Kristensen (S) meget vægt på. Han siger til dagbladet Politiken:
– Der er utrolig mange gode politiske håndtag (I udkastet red.) som kan bruges senere. Men spørgsmålet er, hvad der menes, når for eksempel energi og social- og arbejdsmarkedspolitik nu tages ind i traktaten. Det bliver mere klart, som det står her, men så bliver det endnu mere afgørende, hvad der konkret skal stå i anden del af traktaten.
EU vælger dansk?
Samme dag, som de 16 paragraffer blev præsenteret, afleverede ”gruppen vedrørende det sociale Europa” deres rapport til konventet. Og det tegnede godt, en glad Helle Thorning Schmidt (S), som var med i gruppen kunne fortælle pressen, at udvalget ikke lagde op til at overføre mere kompetence til EU på social og arbejdsmarkedsområdet. Samtidig er gruppen enig om, at arbejdsmarkedets parter skal spille en større rolle.
”EU vælger dansk”, hed overskriften på TV2 hjemmeside om den rapport. Men som så mange andre konventdeltagere har Helle Thorning Schmidt svært ved at genkende arbejdsgruppens indstilling i de foreslåede paragraffer.
– Det er under al kritik, at der ikke noget sted står, at EU kun har kompetence i de tilfælde, hvor medlemslandene eftertrykkeligt har givet kompetencen videre. Det var en af de klare konklusioner, der ikke blev modsagt i arbejdsgruppen, siger hun.
Spørgsmålet er, hvor stor vægt formandskabet vil lægge på de 11 rapporter, som udvalgene under konventet har lavet, når de udformer de endelige forslag til magtfordeling mellem Unionen og medlemslandene. Gruppen om det sociale Europa foreslår i sin rapport, at spørgsmål om løn, organisationsret, strejke- og lockout-ret fortsat falder helt uden for EU’s kompetence. I udkastet er området placeret, som et politik område med delt kompetence. I næste runde vil det vise sig om arbejdsgruppens indstilling bliver taget i betragtning.
Konventet mødes sidst i februar for at diskutere de første byggesten til en ny Union.