11 milliarder euro på vej til græske kreditorer

Efter 10 timers forhandlinger frigav trojka lånerate, så Grækenland kan ”servicere” sine lån, IMF forudser græsk massearbejdsløshed frem til 2060

Efter måneder med skiftende meldinger fra Trojkaen (EU, ECB og valutafonden IMF) og den græske regering blev de i nat enige om betingelserne for udbetalingen af en ny rate lån på 11 milliarder euro. Frigivelsen var helt nødvendig, hvis Grækenland skulle betale renter og afdrag på den eksisterende gæld.

Så sent som i weekenden vedtog det græske parlament endnu en reform og nedskæringspakke, som bestod af 7500 sider lovtekst, mens den græske fagbevægelse strejkede og protesterede i gaderne. Fagbevægelsen har kaldt forhandlingerne for det rene skuespil, hvor resultatet for længst er aftalt mellem parterne.

Op til de endelige forhandlinger har den international valutafond ellers gjort det klart, at den græske gæld er ”uholdbar” og krævet en lettelse af betingelserne for tilbagebetaling – ikke egentlig gældsafskrivning – men blot en forlængelse af pinen ud i det uendelige. Men selv det har den tyske finansminister kategorisk afvist. Og det ser ud til, at han trak det længste strå. Spørgsmålet om en gældlettelse er foreløbig udsat til 2018, hvor det ”om nødvendigt”, som det hedder i aftalen, kan komme på tale igen.

At aftalen ikke løser den græske befolknings problemer fremgår med al ønskelig tydelighed af IMF seneste analyse om Grækenland. Arbejdsløsheden i landet er lige nu omkring 25 procent. Skal man tro økonomerne i IMF, så vil landet først i 2060 have en arbejdsløshed på niveau med den danske eller seks procent.

Fonden vurderer, at arbejdsløsheden vil være faldet til 18 procent i 2022. Om 25 år i 2040 er der håb om ”kun” 12 procents arbejdsløse i landet. 
Så selvom det lykkedes at få valutafonden med om bord i gårsdagens aftale, som Tyskland har krævet, så er økonomerne ganske klar over, at den nyliberale medicin grækerne har slugt de sidst mange år ikke bringer lindring. Der er tilsyneladende ingen løsninger for grækerne, hvis landet skal leve op til eurozonens krav.

Landet har de sidste seks år betalt renter for 58 milliarder euro på sine ”hjælpelån”, penge de i stor udstrækning har lånt og fortsat skylder væk uden udsigt til hverken at kunne betale eller slippe af med. (brink)